Det er ikke et syn, man forbinder med Bosnien. Eller nogen som helst steder.
Men rundt om bordet sidder de altså: En repræsentant for de fire største religioner i Bosnien. En katolik, en jøde, en serbisk-ortodoks kristen og en muslim.
De er samlet for at hjælpe Jul i bumletoget med den sidste opgave, som læserne har bestemt.
Men mest af alt er de samlet for at vise, at alle trosretninger kan komme overens, selv i et land, der har været igennem så mange pinsler, ofte retfærdiggjort i religionens navn. Siden 1997 har de religiøse ledere i Bosnien haft møder i det såkaldte Interreligiøse Råd. Det har været så succesfuldt, at ideen er blevet eksporteret til Kosovo for at hjælpe på de religiøse spændinger der.
For det er præcis det, samtalen og forståelsen mellem religionerne hjælper til, mener mine fire fremtrædende repræsentanter.
På tværs af religioner
»Hovedmålet med rådet er, at vi kommer til at forstå religionerne bedre på tværs af dem. Og i dag er der langt færre hadske overgreb på minoriteter end tidligere,« forklarer præsidenten for det jødiske samfund, Jacob Finci. Han taler først, da han repræsenterer den mindste religion.
Dernæst følger Monsignor Zovkic, da katolikkerne er næstfærrest, så den ortodoks-serbiske kristne Fader Vanja Jovanovic og til sidst den muslimske repræsentant Ahmet Alibasic, der er lektor på Fakultet for Islamiske Civilisationsstudier og med på telefon. Ved bordet sidder hans stand-in, Emir Kovacevic, så alle religioner kommer med på billedet.
»Det er vigtigt for os at dæmpe spændingerne mellem de forskellige etniske grupper. Og når de ledende religiøse mødes, så hjælper de gode eksempler,« supplerer Monsignor Zovkic.
Efter 10 års arbejde er vi allerede enige om meget, vores forskelligheder til trods, forklarer fader Jovanovic.
Finder fælles værdier
Det er dog ikke alt, som Det Interreligiøse Råd tager op til debat.
»Vi forsøger ikke at diskutere ting, vi ved, vi ikke kan enes om. For at være helt ærlig, så prøver vi ikke at placere skylden for krigen. I stedet siger vi, at alle skyldige, uanset etnicitet, skal stilles til ansvar for deres handlinger i en retssal. Punktum,« fastslår Jacob Finci.
Selvom man stort set kan sætte lighedstegn mellem muslimerne og bosniakerne, mellem de ortodokse og serberne og mellem katolikkerne og kroaterne, så insisterer Det Interreligiøse Råd på at tale om politiske konflikter frem for religionskonflikter.
»Krigen handlede ikke om religion, men religionerne og symboler blev misbrugt enormt. Det har skabt splid mellem religionerne og befolkningsgrupperne, som vi nu forsøger at reparere,« siger Ahmet Alibasic.
Og det leder hen til den religiøse dialogs fornemmeste bedrift. En ny lov om religionsfrihed er netop blevet udarbejdet af repræsentanter fra de fire religioner og vedtaget stort set uden ændringer i parlamentet.
»Religionerne skal ind i et multietnisk, pluralistisk samfund. Vi skal tilbyde religion, men vi skal ikke have en statsreligion,« siger Mato Zovkic.
Derfor ligger rådet stort set i dvale under valgkampen i Bosnien, så det ikke på nogen måde kan misbruges politisk.
Håbet er, at Bosnien om 10 år vil være tættere på at have helet de mange ar, som krigen har efterladt.
Min bedstemor skulle gennem tre krige, min far oplevede to, og jeg har været igennem en. Mit håb er, at mine to børn aldrig skal opleve en eneste. Derfor er kommunikationen mellem religionerne så vigtig. Og jeg tror faktisk på, at mine to børn slipper, siger Ahmet Alibasic.