Blog
Af Mia Kristina Hansen
Se alle blogindlæg
Om Mia Kristina Hansen
Jeg har været udannet som pædagog i snart 20 år. På min nuværende arbejdsplads, som er et socialpsykiatrisk bosted, blev en af mine kollegaer stukket ihjel med en kniv af en beboer. Det var et chok, men desværre også noget, vi havde talt om kunne ske. Det fik mig til at fortælle min mening offentligt, fordi min oplevelse er, at politikere og embedsmænd ikke ved nok om virkeligheden. Jeg har igennem årene arbejdet både inden for handicapområdet, daginstitutionsområdet og nu i socialpsykiatrien. Jeg ønsker åbenhed om vilkårene i det offentlige, for jeg oplever at nedskæringer har forringet vores arbejdsvilkår og muligheden for at hjælpe samfundets svageste. Jeg håber også, at min blog kan inspirere andre offentlige ansatte til at åbne op og fortælle deres historier fra virkeligheden.
DENNE GANG VIL MIT INDLÆG ikke handle om drabet på min kollega på Center Lindegården eller om forholdene i psykiatrien. Det vil handle om julehjælp, frivillighed og madspild. Det vil handle om, at det, der for mig begyndte med, at jeg ville hjælpe økonomiske trængt op til jul, gav mig det vildeste "wake up call".
Det begyndte to uger før jul, hvor jeg en aften tjekkede Facebook. Jeg scrollede igennem nyhederne og stødte på et opslag om madspild og julehjælp. Det var en artikel om gruppen ”Stop Spild Lokalt”, der havde lavet en aftale med Coop om at hente overskydende mad fra deres butikker i hele landet den 23. december.
Denne overskudsmad skulle derefter deles ud til personer, der sad hårdt i det, og som havde brug for hjælp til mad i julen. Jeg kunne læse, at "Stop Spild Lokalt" havde brug for frivillige, der ville være med til at afhente mad og være med til at dele den ud. Jeg fandt gruppen for Roskilde og meldte mig som frivillig. Jeg gjorde det, fordi jeg ved, hvor ondt det gør i sjælen, når man som familie ikke har råd til julen.
DER KAN VÆRE MANGE GRUNDE TIL, at man sidder hårdt i det økonomisk og ikke har råd til at spare sammen til julen. Fra mit arbejde ved jeg eksempelvis, at personer, der bliver psykisk syge, ofte bliver ramt økonomisk, fordi de ikke magter at arbejde og ender på kontanthjælp.
Samtidig er der kommet så mange stramninger i forhold til kontanthjælp og anden offentlig forsørgelse, at stadig flere danskere har brug for hjælp fra frivillige organisationer. Hvilket også er den vej, jeg hører, at regeringen gerne vil gå.
Inden jeg fik set mig om, havde jeg sagt ja til at være med til at organisere indsamlingen af overskudsmad i Roskilde. Jeg var heldig, alle de otte butikker, jeg spurgte, gerne ville være med. Jeg blev dog fortalt, at jeg ikke skulle regne med så meget overskudsmad. Så vi var nervøse for ikke at have mad nok til alle ansøgere.
I løbet af fire dage havde vi over 30 personer, der gerne ville være frivillige, og da vi nåede til lillejuleaften var der 60 frivillige, og jeg måtte lave venteliste. Det var helt fantastisk at opleve, hvor mange danskere, der ønskede at hjælpe. Nogle af de frivillige ansøgte endda selv om at få en pose overskudsmad. Det fik mig til at tænke over, om Danmark virkelig ønsker de skattelettelser som regeringen laver, eller om vi egentlig er tilfredse med den skat, vi betaler. Vil vi i virkeligheden hellere give til fællesskabet? Eller er regeringen er på rette vej, når de mener, at Danmark skal have skattelettelser og satse på frivillighed??
DET VILDESTE var selve lillejuleaften, hvor det skulle vise sig, om vi ville få mad nok til de 50 familier, der i Roskilde havde ansøgt om en pose overskudsmad. Der var stor jubel, da de kom tilbage med den første overskudsmad. Allerede da vidste vi, at der var rigeligt til, at vi kunne hjælpe de familier, der have ansøgt. I løbet af to timer var det gamle Tinghus i Roskilde fyldt til randen med overskudsmad.
Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forstillet mig, at vi fik så meget, og efterhånden som maden kom ind, blev jeg mere og mere forundret. Alle os frivillige spurgte hinanden: ”Tænk, hvis vi ikke havde hentet det, var det så bare blevet smidt ud?” og ”hvordan kan der være så meget overskudsmad tilbage?”. Vi blev faktisk bekymret for, om vi overhovedet kunne få afsat alt den mad.
Vi fik eksempelvis så meget mælk, som egentlig godt kunne holde sig, men fordi at butikkens kunder vil have mælk med nyere dato, måtte butikken skille sig af med det. Vi fik brød, grønt og frugt i massevis, og man kunne se, at butikken havde prøvet at sælge varerne ved at sætte dem ned i pris.
JEG TROR, AT ALLE OS, der var med den aften, har fået en oplevelse, som har sat tanker i gang omkring madspild. Ligesom flertallet af de andre frivillige, gik jeg ind i projektet for at hjælpe personer i nød. Det fik vi gjort, og vi fik endda hjulpet flere end dem, der i første omgang havde søgt, og vi fik givet dem alt det, de manglede. Men jeg tror, vi alle sammen gik derfra med en lærdom om, hvilken overproduktion der sker i vores samfund. På Forbrugerrådet Tænk's hjemmeside kan man læse:
”Madspild koster hvert år Danmark 11,6 milliarder kroner, viser den nyeste opgørelse fra Landbrug og Fødevare fra 2014”.
Derfor blev lillejuleaften i år den vildeste oplevelse for mig. Det blev en aften, der viste mig, hvor meget vi hver især gerne vil hjælpe hinanden her i Danmark. Den viste mig glæden og taknemmeligheden, hos de mennesker vi hjalp. Og den viste mig, at der er gang i en overproduktion i Danmark, som jeg næsten er flov over, at jeg før har lukket øjnene for.
På landsplan har "Stop Spild Lokalt" lillejuleaften uddelt overskudsvarer fra 184 supermarkeder. Alle disse overskudsvarer blev hentet og fordelt af cirka 2100 frivillige, og der er blevet delt mad ud til ca. 15.000 mennesker. Udover at hjælpe mange mennesker, blev næsten 90 tons mad reddet fra at blive smidt ud.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning.
Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier,
så send en mail til tip@avisen.dk.