Der er en stor vilje til fællesskabet blandt de mest socialt udsatte. Den viser dog også, at de gode fællesskaber ikke kun bygges på vilje hos dem, der står ude på kanten og gerne vil ind. Det kræver en rummelighed hos flertallet, skriver blogger Cliff Kaltoft.
Cliff Kaltoft er sekretariatschef i Landsforeningen af VæreSteder (LVS). Gennem godt 20 år har han rådgivet skiftende regeringer om samfundets udsatte. LVS arbejder for at styrke socialt udsattes muligheder for forandring. Med kampagnen Den Gode Historie vil LVS indsamle 1000 positive vendepunktshistorier og derved illustrere, at det gode liv er opnåeligt med den rette hjælp - selv for de mest udsatte mennesker.
DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD (SFI) og Trygfonden præsenterede torsdag den 8. juni: ”Fællesskabsmålingen. En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark.”
Målingen viser, at hver femte dansker føler sig på kanten af fællesskabet grundet problemer med økonomi, helbred, psyke eller arbejdsliv. En mindre gruppe på fire procent har så store problemer, at de går under betegnelsen socialt udsatte.
Socialminister Mai Mercado har i forbindelse med undersøgelsen udtalt, ”at der skal fyres op under frivilligheden” for at få flere ind i fællesskabet. Hun har derfor nedsat en task force for at finde ud af, hvordan vi åbner foreningslivet op, så vi kan styrke frivillighed.
Landsforeningen af VæreSteder beskæftiger sig med den lille gruppe på fire procent af socialt udsatte, der ifølge målingen enten er arbejdsløs, sygemeldt eller førtidspensionist, mens over halvdelen føler sig ensomme. For denne gruppe opleves værestederne ofte som et fristed, når de ikke føler sig velkommen i samfundets øvrige fællesskaber.
”HERNEDE PÅ VÆRESTEDET er vi alle sammen mere eller mindre i den samme bås (…) man har ikke dårlig samvittighed, netop fordi man kan være sig selv,” siger en udsat kvinde i 50erne til undersøgelsen.
Der hersker en udbredt forståelse af væresteder som varmestuer, hvor udsatte kun kommer for at drikke en kop kaffe eller få et måltid mad. I Landsforeningen af VæreSteder arbejder vi med, at udbrede forståelsen af værestedet - ikke kun som et fristed for udsatte, men også som et virkested, der netop via frivillighed og ansvar skaber et rum for social forandring og en vej ud af ensomhed.
Det ser vi blandt andet til vores idrætsarrangementer for værestedsbrugere, hvor deltagerne fortæller, hvorledes følelsen af at stå uden for fællesskabet forsvinder, når de er en del af hold på idrætsbanen. Vi kan også dokumentere det med over tusind vendepunktshistorier, som vi har indsamlet i løbet af det sidste år. Her fortæller flere tidligere udsatte om, hvordan mødet med fællesskabet på værestedet skabte et vendepunkt i livet.
I LANDSFORENINGEN AF VÆRESTEDER står vi klar med åbne arme, hvis frivillige foreninger ønsker at tage et socialt ansvar for de mest udsatte mennesker og løfte dem ind i det store fællesskab.
Målingen viser, at der er en stor vilje til fællesskabet blandt de mest socialt udsatte. Den viser dog også, at de gode fællesskaber ikke kun bygges på vilje hos dem, der står ude på kanten og gerne vil ind. Det kræver en rummelighed hos flertallet, og i særdeleshed hos de institutioner, der skaber de rammer, som vi mødes i.
I Danmark er foreningslivet og fritidsaktiviteter typisk vejen ind i et fællesskab. Derfor er det glædeligt, at hver femte socialt udsatte ifølge målingen allerede er tilknyttet en fritidsaktivitet.
DE SOCIALT UDSATTE OPLEVER dog også, at, at de har svært ved at deltage i de sociale fællesskaber, civilsamfundet tilbyder: Jo mere udsat du er, jo mindre sandsynligt er det, at du har overskud til at opsøge den lokale fodboldklub.
Vi glæder os også over, at Randers FC i uge 31 har åbnet dørene op for vores Ferie Camp 2017 på BioNutria Park. Her får omkring 1300 værestedsbrugere en uge med afslapning og masser af sjove idrætsaktiviteter, mens der samtidig skaber fokus på budskabet om, at der altid er en vej ud af et liv som udsat.
Dermed er Ferie Camp 2017 også en fejring af det, som SFIs forskere efterspørger, hvis flere af de mest udsatte danskere skal føle sig som en del af civilsamfundet. Nemlig det rummelige fællesskab, hvor det lokale foreningsliv giver plads - både for den psykisk sårbare og socialt udfordrede.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.