Blogger: EU er en privatiserings-motor
Blog

Af Rina Ronja Kari
Se alle blogindlæg

Om Rina Ronja Kari

Rina Ronja Kari er medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, hvor hun har siddet siden 2014. Hun er cand. soc. i virksomhedsledelse og har tidligere arbejdet som konsulent i en faglig organisation. Rina brænder især for arbejdsmarkeds- og socialpolitik og sidder i EU-parlamentets beskæftigelsesudvalg. Her kæmper hun blandt andet mod social dumping, velfærdsnedskæringer og uretfærdige handelsaftaler. Rina blogger om EU-politik og arbejdet i EU-parlamentet. Hendes foretrukne skydeskive er de store virksomheder og EU-lederne, som hun mener lukker øjnene for de problemer, borgerne oplever i deres hverdag.

HVERT ÅR udsteder EU-systemet de såkaldte “Landespecifikke henstillinger”. Det er EU’s henstillinger til landene om, hvilke reformer der skal gennemføres for at få en økonomi, der følger EUs regler.

Også i år har Danmark fået nogle råd med på vejen. Rådene handler om, at vi skal øge konkurrencen i for eksempel forsyningsbranchen (altså vand, el- og varme), men også gerne inden for andre serviceområder. Henstillingen til Danmark skal ses i lyset af EU’s øvrige pres for at øge konkurrencen og liberalisere flere markeder.

Prisen er desværre ofte både dårligere vilkår for arbejderne og ringere kvalitet. Se bare på erfaringerne fra den britiske privatisering af jernbanerne.

NOGLE AF de tydeligste eksempler på EU som privatiseringsmotor er jernbanepakkerne og postdirektiverne. I den nyeste jernbanepakke er indskrevet et direkte krav om, at togdriften skal være fuldt liberaliseret fra 2020 med mindre vi kan bevise, at den offentlige operatør gør det billigere. Det er en fuldstændig ignorering af erfaringerne fra flere lande, som allerede har liberaliseret togdriften med rigtig dårlige erfaringer.

I Storbritannien er det for eksempel blevet et folkekrav at nationalisere jernbanedriften igen. Et krav, som Labour netop kunne bruge op til parlamentsvalget sidste år på grund af det kommende Brexit. Og som kommer efter at liberalisering har betydet dårligere service, dyre billetter og dybt frustrerede arbejdere, som gentagne gange har strejket på grund af elendige arbejdsvilkår og bekymringer for sikkerhed.

Postdirektiverne har mødt stor modstand i blandt andet Norge, som med en socialdemokratisk regering planlagde at nedlægge veto. Det nyeste postdirektiv betyder nemlig, at der skal ske en fuldstændig liberalisering af postuddeling. Det betyder, at de private kan svinge ind og snuppe de gode opgaver, som man kan tjene penge på, imens yderkantsområderne risikerer at blive grusomt glemt.

MEN EU har altså også mere indirekte håndtag at bruge, når de vil fremme privatiseringen. Nemlig i forbindelse med den omfattende økonomiske styring af medlemslandene, hvor de landespecifikke henstillinger er et vigtigt redskab. Ud over årets henstilling til Danmark, så har vi set adskillige forsøg på at få mere privatisering igennem. Værst i Grækenland, hvor blandt andet en privatisering af vandforsyning står højt på EU’s dagsorden, men også andre lande har fået såkaldte henstillinger om at gennemføre privatiseringer af forskellige offentlige services.

Konsekvenserne er til at mærke. Med privatiseringer følger ofte dårligere vilkår for arbejderne, samtidig med at forbrugerne også står ringere. Retten til rent drikkevand burde for eksempel være et grundprincip, men med privatiseringer har vi set dyrere vand og dermed at de fattigste kommer voldsomt i klemme.

DET GRUNDLÆGGENDE princip i EU er som bekendt den frie bevægelighed, også for tjenesteydelser. Enhver virksomhed fra et EU-land skal som udgangspunkt have ret til at levere tjenesteydelser i et andet EU-land. Det gælder også for eksempel tandlæger og sundhedstjenester.

Det er dette princip, der går igen, når EU presser på for at liberalisere offentlige områder.

Grundtanken er, at de private virksomheder skal have alle muligheder for at tjene penge, også på områder, som hidtil har været på offentlige hænder.

Profitten skal på private hænder, alt imens det offentlige efterlades med gælden. Dette grundprincip er traktatfæstet i Lissabontraktaten, som en væsentlig hjørnesten i EU, og som derfor ikke sådan lader sig ændre.

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.