Jan Andreasen er HF-lærer og studievejleder på Frederiksberg HF. Og medlem af borgerrepræsentationen i København for Socialdemokratiet.
Jan har kæmpet for folkeskolen i mange år. Han har været skolebestyrelsesformand på Nørrebro og medstifter af Forældreforeningen Brug Folkeskolen.
Politikernes reform-amok kan give ham gåsehud. Og hans foretrukne skydeskive har i de senere års debat været folkeskolereformen og uddannelseseliten.
Jan blogger om samfundsforhold af enhver slags, med uddannelse og ungdomskultur som hans spidskompetance.
DANSKE SKOLEELEVER går fire år længere i skole end skoleleverne i Finland.
Efter den lange skoledag er blevet indført, går de danske elever i skole 10.960 timer. Mens finske elever blot har 6.327 timer over et helt skoleforløb. De danske skoleelever har 200 skoledage på et år, mens de finske kun har 180.
Danske elever har verdensrekord i skoletimer.
Men til ingen verdens nytte, for som vores største kender af folkeskolen i Finland, ph.d. og lektor Frans Ørsted Andersen siger til folkeskolen.dk :
- Årtiers skoleforskning viser, at det ikke er kvantiteten, men kvaliteten der tæller. Så hvis der er kaos og panik i timerne, kan du have lige så mange af dem, som du vil. Det hjælper ikke en pind. Hvis det derimod er gode timer med engagement og ro og arbejdsglæde og læring osv., så kan få timer ophæve hundrede af de dårlige. Derfor har man altid sagt, at finnerne er gode til en undervisning af høj kvalitet.
JEG HAR selv flere gange haft fornøjelsen af at være på studiebesøg, på folkeskoler i Finland.
Det første der møder en, når man træder indenfor på en finsk skole, er roen: En atmosfære af ro og koncentrationen. Og samtidig en afslappethed, hvor man fornemmer lærernes glæde ved at lære fra - og elevernes glæde ved at lære.
At den finske folkeskole har høj faglig kvalitet er kun de færreste i tvivl om. Skoleeleverne i Finland ligger i toppen af de store internationale undersøgelser. Og det er der flere årsager til.
Først og fremmest har uddannelsespolitikerne i Finland ladet folkeskolerne passe sig selv.
- En ting, som Danmark, Sverige og Holland har gjort, og som Finland ikke har gjort, er at ændre politik og retning ofte. Når landets politiske lederskab forandrer sig, kommer den nye minister og nye regering tit med nye ideer. Det er meget almindeligt rundt omkring i verden, at ministre og andre tænker: Jeg må gennemføre mit eget program, for mine forgængere kunne ikke løse problemerne; nu gør jeg noget nyt. Det virker bare ikke, har den finske Harvard-professor Pasi Sahlberg udtalt til Politiken.
De finske uddannelsespolitikere har klogelig overladt styringen af skolerne til skolelederne og lærerne, som er de fagfolk, der har forstand på at drive skole. Politikerne i Finland undlader – i modsætning til i Danmark - at lege skoleledere, for det ved de udmærket, at det har de ikke forstand på.
MAN LÆGGER også mærke til at respekten for - og tilliden til - lærerne er meget stor. De finske lærere har en universitetsuddannelse på 6 år. Ligesom at det er meget vanskeligt at komme ind på læreruddannelsen i Finland. Hver gang der er 8 ansøgere kommer kun 1 ind. Lærerne har meget høj status i det finske samfund.
Og alle i Finland har stor respekt for folkeskolen.
Finnerne tager undervisningen meget alvorligt. Således aflyser de finske skoler ikke timer. Skoleeleverne skal have deres timer. Og timerne bliver altid læst. Enten af en anden lærer eller af en af skolens undervisningsassistenter, som er en særlig finsk opfindelse.
Undervisningsassistenterne kan også træde til og assistere lærerne, hvis der for eksempel er uro eller andre problemer i en klasse. Det er en stor hjælp på skolerne, at lærerne har denne ekstra ressource at trække på.
Når man følger en finsk klasse i løbet af en skoledag, lægger man også mærke til, at timerne og læringen, konstant veksler mellem det mundtlige og det skriftlige. Læreren kommunikerer flittigt med eleverne, der samtidig arbejder med skriftlige opgaver individuelt eller i grupper.
Eleverne afleverer det skriftlige arbejde efter hver time, og de modtager det rettet næste dag.
TIL SLUT vil jeg nævne trygheden. De finske skolelever virker på en gang trygge, koncentrerede og afslappede ved deres skole. Det kunne vi bestemt lære af herhjemme, hvor vi har haft alt for travlt med skabe en hektisk hverdag, der stresser mange af de danske skoleelever. Det er folkeskolereformen et godt eksempel på.
Det forlyder at folketingets undervisningsudvalg netop er vendt hjem, efter et besøg i den finske hovedstad Helsinki.
Lad os håbe at de er blevet meget klogere, og har besluttet sig for, fremover at holde fingrene væk fra folkeskolen, så fagfolkene kan komme til.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.