Det var ikke en krænkelse af menneskerettighedskonventionen, da et dansk medlem af Jehovas Vidner fik en blodtransfusion mod sit ønske.
Det har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR) afgjort tirsdag.
Manden, som døde i oktober 2014, havde modtaget en blodtransfusion, da hans liv var i fare.
Men fordi manden var Jehovas vidne og aktivt havde frabedt sig blodtransfusion som en del af sin tro, har hans enke ført sagen helt til menneskerettighedsdomstolen.
Manden fra Jehovas Vidner var 67 år, da han i 2014 blev bragt på hospitalet efter en ulykke på Ærø, hvor han faldt omkring to meter ned gennem et tag.
Han havde tidligere oplyst, at han ikke ønskede en blodtransfusion, men var ikke ved bevidsthed, da han blev bragt til Odense Universitetshospital.
På sig bar han et blodkort, hvoraf det fremgik, at han ikke ønskede at modtage blod.
Få uger efter blodtransfusionen døde manden.
I februar 2022 slog Højesteret fast, at det ikke var i strid med retten til selvbestemmelse, da lægerne gav manden blod, fordi han var bevidstløs.
Samme konklusion er menneskerettighedsdomstolen nu kommet frem til.
Tidligere var Østre Landsret kommet til den modsatte konklusion.
Tyge Trier, som er advokat for enken, fortæller, at hun er ked af det og "uforstående over for, at manden ikke havde selvbestemmelse og ikke selv kunne bestemme over sit eget liv".
Det gjorde han ellers ved konsistent at gå med sit blodkort, tilføjer advokaten.
- For manden var hans livslange afvisning af blodtransfusion en meget vigtig del af hans tro. Jeg ærgrer mig over, at religionen er nedtonet, for det har været centralt i sagsførelsen, siger han.
Tyge Trier kalder dagens afgørelse "skuffende".
- Det er skuffende, at religionsaspektet fylder så lidt i dagens dom. Dommen fokuserer meget på de lægelige aspekter og på sundhedslovens bestemmelser tilbage fra før årtusindskiftet.
I sagen lægger domstolen vægt på, at sundhedspersonalet gjorde, hvad de kunne for at undgå at give manden blod. Han fik først blod, da han var i livsfare.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol modtager klager fra individuelle personer og stater.
Afgørelserne fra domstolen er juridisk bindende for den pågældende stat. Men alle de europæiske stater, der har tilsluttet sig domstolen, skal løbende følge de afgørelser, der falder.
Staterne er altså forpligtet til at justere lovgivning og praksis, så de lever op til ECHR's afgørelser.
I september blev en lignende sag fra Spanien afgjort ved den samme domstol. Men her faldt afgørelsen anderledes ud.
Her fik den spanske stat kritik i en sag, hvor et Jehovas vidne fik en blodtransfusion under en akut operation mod sin vilje.
Af domstolens afgørelse tirsdag fremgår det, at der i de europæiske lande ikke er enighed om brugen af de såkaldte bindende forhåndstilkendegivelser, som eksempelvis kan have form af et blodkort.
Staterne har derfor en bred skønsmargen. Den del hæfter Tine Birkelund Thomsen, der er projektchef ved afdelingen for ligebehandling hos Institut for Menneskerettigheder, sig ved. Hun har læst afgørelsen.
Hun peger på domstolens argument om, at sundhedspersonalet gjorde, hvad de kunne for at undgå at give blod.
- På baggrund af de omstændigheder har man gjort tilstrækkeligt for at respektere hans ønske, fastslår domstolen. Det var altså nødvendigt og proportionalt, at man forsøgte at redde hans liv. Og det er et legitimt hensyn, at staten ønsker at sikre borgernes liv og sundhed, fortæller projektchefen.
Med afgørelsen er vi ifølge Tine Birkelund Thomsen blevet klogere på, at de danske regler i sundhedsloven om blodtransfusion i udgangspunktet ikke krænker menneskerettighederne.
- Så vil det i det konkrete altid tilfælde være en vurdering, tilføjer hun.
Tyge Trier oplyser, at der er mulighed for at tage sagen videre til Storkammeret inden for tre måneder. Den beslutning er endnu ikke taget, siger han.
/ritzau/