Sandheden om nogle af Danmarkshistoriens mest dramatiske og voldelige kriminalsager bliver nu afsløret ¿ og det i et lokale med fri adgang for såvel presse som andre nysgerrige.
Dermed vil offentligheden for første gang få den officielle historie om Blekingegadebanden, som begik en stribe væbnede røverier gennem 1970 erne og -80 erne, og som stod bag drabet på en 22-årige politibetjent under et postrøveri i København.
Justitsministeriet oplyser til Nyhedsavisen, at den kommende Blekingegadekommission som udgangspunkt vil arbejde åbent, men dørene kan lukkes af hensyn til forholdet til fremmede magter eller ved unødvendig krænkelse af personer.
Peter Skaarup (DF) er godt tilfreds med en offentlig behandling af sagen.
»Vi har brug for, at alle kan få indsigt i sagen, og i hvorfor den ikke blev efterforsket godt nok,« siger Peter Skaarup.
Hidtil hemmeligt
De ubesvarede spørgsmål om myndighedernes håndtering af Blekingegadesagen har hobet sig op, siden forfatter Peter Øvig Knudsen udløste heftig debat med sine to bøger om banden. Undersøgelsen ventes at besvare, hvorvidt politiet fik ordre til at stoppe efterforskningen af et røveri i Lyngby, som måske kunne have ført til politiet til banden langt tidligere. Det er desuden uklart, hvorfor der aldrig blev rejst sag mod en læge, som i retten erkendte at have stjålet CPR-numre fra sine patienter, som banden siden brugte til at lave falske dokumenter.
Ifølge Torben Koch, advokat for de fire betjente, der indtil videre har afgivet forklaring til PET-kommissionen, bør Blekingegade-kommissionen holdes fuldt åbent for pressen og offentligheden.
»Offentligheden har krav på indsigt. Det er betænkeligt,« siger advokat Torben Koch.
Den kommende Blekingegade-kommission vil begynde sit arbejde umiddelbart efter, at PET-kommissionen senere i år afleverer sin rapport - som foreløbig har været ni år undervejs.