Wout van Aert har indtil videre i sin karriere primært gjort sig bemærket inden for cykelcross, hvor det blandt andet er blevet til tre VM-titler.
Søndag tog han karrierens indtil videre største sejr på landevej, da han blev samlet vinder af det danske cykelløb PostNord Danmark Rundt.
Her kan du læse mere om Wout van Aert:
Navn: Wout van Aert.
Født: 15. september 1994 (23 år).
Nationalitet: Belgier.
Hold: Vérandas Willems
Udvalgte meritter:
* Samlet vinder af PostNord Danmark Rundt (2018).
* Etapesejr i PostNord Danmark Rundt (2018).
* Tredjeplads i World Tour-løbet Strade Bianche (2018).
* Verdensmester i cykelcross (2016, 2017 og 2018).
* Etapesejr i Belgien Rundt (2016).
Kilder: procyclingstats.com.
/ritzau/