Borgerlige politikere kræver nu, at der indføres adgangskrav til de ultrapopulære gymnasier. Det skriver Ugebrevet A4 i dag. Ellers bliver der ikke noget forlig om en grundlæggende ændring af erhvervsuddannelserne.
Men det er helt hen i vejret at begynde at snakke om gymnasier lige nu. Det siger formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation, Morten Ryom.
“Det hører sig ikke til i en erhvervsskolereform at begynde at snakke gymnasier. Men egentlig er jeg ikke overrasket over vores folkevalgte. De har haft svært ved at debattere erhvervsskoler. Nu taler de så om noget, de kender til - nemlig gymnasierne” siger Ryom til TV2 News.
Uret tikker, hvis politikerne skal nå at lande en reform af hele erhvervsuddannelsessystemet. Reformen skal være med til at løse grundlæggende problemer med manglende søgning og for få praktikpladser.
"Bedre image er sindssygt vigtigt"
Argumentet for at diskutere adgangskrav til gymnasierne er, at man på den måde kan gelejde flere af de unge mod en erhvervsuddannelse. Men det løser ikke problemet, mener Ryom.
“Så får man dem der kommer - ikke fordi de har lyst - men fordi de ikke kunne andet. Vi skal have fat i dem, der har erhvervsskolerne som først prioritet. Det er hovedformålet med reformen. Det sker ikke ved, at indføre adgangskrav på gymnasierne,” siger han til News.
Louise Pihl, der er uddannelseschef hos Dansk Byggeri, beklager også, at debatten pludselig handler om gymnasierne.
“Det tager fokus fra erhvervsuddannelserne, at vi pludselig taler gymnasier midt i en reform. Vi synes, politikerne skal holde fokus på erhvervsskolerne. Det er sindssygt vigtigt at erhvervsskolerne får et bedre image, at kvaliteten bliver løftet, og at de unge allerede i folkeskolen får lyst til at tage en erhvervsuddannelse,” siger hun til TV2 News.
"Politikerne kan bare ringe til mig"
Louise Pihl peger på, at der skal skal laves en uddannelsesgaranti, som appellerer til de unge og deres forældre.
“Det skal være sådan, at vil man gerne være tømrer, passer sin skole og har hænderne skruet rigtig på, så kan man også få en praktikplads og gennemføre sin uddannelse.”
Morten Ryom siger til News, at politikerne bare kan kontakte ham:
“De kan allesammen ringe til mig, så taler jeg med dem i 10 minutter hver og så skal jeg nok fortælle dem, hvad de skal gøre.”
Både Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ønsker, at de unge skal have karakteren 4 eller 7 for at kunne komme i gymnasiet. Regeringen ønsker derimod ikke, at der skal være forskel på kravene til ungdomsuddannelserne.