Hidtil har Nicklas Bendtner først og fremmest lignet en joker i landsholdstruppen, en indhopper der på ung og oppurtunistisk vis kan gøre forskellen, når de øvrige muligheder er opbrugt. Men i 1-1 kampen mod Tjekkiet viste den 18-årige angriber, at han kan meget mere end det. Ja faktisk kan han blive løsningen på et tilbagevendende problem i Morten Olsens landsholdskoncept.

Under Olsens styrer dominerer det danske landshold ofte kampene, masser af boldbesiddelse og pæne kombinationer midt på banen. Men man har også set hold som England ved VM i 2002, Tjekkiet ved EM i 2004 og Frankrig i venskabskampen inden sommerens verdensmesterskab lukke af i forsvaret, så den danske boldbesiddelse ikke udviklede sig til målchancer. Mere direkte spil kan være en løsning, og det er her, Nicklas Bendtner kan få en hovedrolle.

Morten Olsen har benyttet flere lejligheder til at fortælle, at Bendtner endnu er en ung og ikke færdigudviklet spiller, men mod Tjekkiet viste Birmingham-spilleren, at han ikke blot er en ung optimist. Han spillede modent som en 30-årig og var en sikker spilstation, når han faldt ned i banen, hvor han med lige del fysisk styrke og god boldomgang stort set hver gang skilte sig klogt af med bolden. Med hurtige bolde op til Bendtner, der så kunne spille videre til fløjene eller de centrale midtbanespillere, blev det danske spil mere direkte end set længe. Målet til 1-0 var også et eksempel på dette. Bolden erobres i forsvaret og spilles hurtigt op til Bendtner, der med første boldberøring lægger tilbage til Daniel Jensen, som så sender Peter Løvenkrands afsted i dybden. Den hurtige kantspiller får egentlig en skidt første boldberøring og mister dermed muligheden for en friløber, til gengæld snyder han så et par tjekkiske forsvarsspillere med nogle skudfinter og kan kontrolleret lægge bolden i en blød bue uden om målmand Cech og ind i de lange hjørne.

Mod Tjekkiet var det dog også tvunget af omstændighederne, at Nicklas Bendtner blev vigtigste spilstation i opspillet, for det karakteristiske danske kombinationsspil fungerede ikke på midtbanen, i stedet slog det i øvrigt stærkt spillende forsvar den ofte direkte op til Bendtner.

I første halvleg var spillet hovedsagligt rodet fra begge sider. Danmark formåede at holde Tjekkiet fra chancer, men fik ikke etableret meget spil selv. Det blev til enkelte gode fremstød og et par afslutninger ved Daniel Jensen inden Løvenkrands mål. I anden halvlegs start satte Tjekkiet mere fart i spillet og lagde det danske landshold under et lille pres. Hjemmeholdet kom frem til et par halve chancer, men efterhånden som anden halvleg skred frem, fik Danmark dæmmet op. Og i kampens sidste fjerdedel var indskifterne Dennis Sørensen og Mikkel Thygesen tæt på at score på kontraangreb. Og i kampens sidste minut brændte Daniel Jensen endda et straffespark begået mod Thygesen. Og så gik det galt i overtiden, hvor Danmarks onde ond fra EM, Milan Baros, fik lov til at heade bolden i mål fra tæt hold til slutresultatet 1-1.

Egentlig skulle kampen have været brugt som en vigtig generalprøve til EM kvalifikationskampen i Spanien, på udebane mod et teknisk stærkt hold, der kunne sætte Danmark under pres. Dette blev delvist spoleret af de mange afbud til kampen fra både dansk og tjekkisk side. I stedet blev kampen en mulighed for Morten Olsen til at se en række mere eller mindre prøvede spillere an fra start. Her greb først og fremmest Nicklas Bendtner chancen. De to hurtige fløje, Jonas Kamper og Peter Løvenkrands fik kun vist evnerne momentvist, mens Jan Kristiansen var decideret usynlig på midtbanen og blev udskiftet i pausen. Til gengæld fik de to FC Midtjylland-spillere, Mikkel Thygesen og Dennis Sørensen sat godt tempo på det danske opspil, da de kom ind.