Ritzau
Opdateret kl. 13:30
Zimbabwes mangeårige præsident, Robert Mugabe, indledte sin politiske karriere som helten, der befriede landet.
Til sidst endte han dog som skurken, der i de seneste 37 år ved magten har kørt økonomen i sænk og undertrykt sine modstandere.
93-årige Robert Gabriel Mugabe blev i 1924 født ind i en fattig familie i den daværende britiske koloni Rhodesia.
Selv om få sorte i landet kunne skrive deres eget navn, lykkedes det Mugabe at komme i skole og senere blive skolelærer.
I 1951 bestod han sin første universitetseksamen, og siden fulgte ikke færre end syv universitetsgrader.
Efter studierne blev den karismatiske Mugabe politisk aktiv i sit hjemland. Han gik ind i politik i 1960 og blev i 1963 leder af oprørsbevægelsen ZANU.
Mugabe blev i 1964 idømt ti års fængsel af det daværende hvide mindretalsstyre.
Efter sin løsladelse flygtede Mugabe til Mozambique, hvor han etablerede en oprørsbevægelse, der efter syv års guerillakamp i 1980 gjorde en ende på det hvide styre.
Da ZANU vandt landets første demokratiske valg i 1980, blev Mugabe premierminister. Siden blev han valgt som præsident i 1987.
Han var den første afrikanske leder, der førte krig mod den hvide befolkning, og derefter gennemførte han en forsoningspolitik med de tidligere hvide magthavere.
Mugabe opfordrede i første omgang også de hvide farmere i Zimbabwe til at blive i landet. Men i takt med landets stadig dårligere økonomi indledte Mugabes regering en klapjagt på 4000 farmere.
De fik deres jord konfiskeret og blev smidt ud af landet.
Den dårlige økonomi førte også til, at Mugabes politiske modstandere følte hans vrede. Det menes, at tusinder af politiske modstandere er blevet fængslet eller dræbt.
Resultaterne af den nu 93-årige Mugabes diktatoriske politik har været en økonomisk katastrofe for Zimbabwe, der blandt andet har oplevet tårnhøj inflation og fattigdom i en stor del af befolkningen.
/ritzau/