Det er i forvejen ikke det sjoveste at få en fyreseddel, men en ny dom fra højesteret gør nu livet endnu mere surt for fyrede medarbejdere.
Den giver nemlig arbejdsgiverne mulighed for frit at bestemme over fyrede medarbejderes ferie. Dommen er faldet i en sag, hvor en arbejdsgiver skrev markant dårligere ferierettigheder ind i en ansættelseskontrakt, end ferieloven giver medarbejdere ret til.
I stedet for de mindst tre måneders varsel af hovedferien, der står i ferieloven, gav højesteret firmaet lov til at nøjes med en enkelt måned, fordi det var skrevet ind i kontrakten. Det betød, at medarbejderen, en logistik- og indkøbsassistent, pludselig stod uden både job og ferie, da virksomheden fyrede hende. Sammen med ferien fik hun nemlig besked på at holde al sin ferie i opsigelsesperioden. Hun var altså tvunget til at brænde al sin ferie af, inden hun kunne starte i et nyt job.
- Det er under al kritik, lyder det fra Ulla Jeppesen, der er formand for HK it, medie og industri Hovedstaden, som er den opsagte medarbejders fagforening.
- Det her er at åbne en ladeport for arbejdsgiverne. Vi kan frygte, at man fremover bare begynder at skrive sådan nogle regler ind i ansættelseskontrakter alle steder. På den måde underminerer man jo faktisk lovens hensigt, siger hun til Avisen.dk.
Advokat: "Det er i overensstemmelse med loven"
Udgangspunktet for højesterets dom er en bestemmelse, der blev tilføjet til ferieloven i år 2000. Den giver mulighed for at fravige ferielovens bestemmelse om ferievarsling ved aftale (se bestemmelserne i faktaboksen nedenfor).
I HK har man hidtil opfattet bestemmelsen som en, der kun kunne bruges i konkrete situationer, hvor der var et akut behov for at afvige fra ferielovens varslingsperioder, men med dommen bliver det altså slået fast, at den også kan bruges til at skrive undtagelser ind i medarbejdernes ansættelseskontrakter.
Advokat Søren Skjærbæk har ført sagen for arbejdsgiveren, og han forstår slet ikke, at HK har ført sagen.
- Det er helt kulsort, at de går ind i den her sag. Ferieloven blev liberaliseret i år 2000. Der lavede man om på reglerne og sagde, at det nu var muligt for arbejdsgiver og arbejdstager at aftale, at man godt kunne lave forkortede varsler for henholdsvis hoved- og restferie. Og den chance greb arbejdsgiveren i den konkrete sag og skrev det ind i ansættelseskontrakten, siger han og vurderer, at dommen gør det muligt for andre arbejdsgivere at følge trop.
- Det er helt i overensstemmelse med det, der står i loven, siger han.
Ulla Jeppesen anerkender, at medarbejderne selvfølgelig kan undlade at skrive under på en kontrakt, hvis de ikke vil arbejde under de indskrevne forhold.
- Problemet er bare, at arbejdsgiveren bare kan ansætte en anden, hvis man ikke skriver under på det, der står i kontrakten. Magtforholdet mellem lønmodtager og arbejdgiver er skævt ved ansættelsen på et arbejdsmarked, hvor det kan være svært at få job. Der siger man som lønmodtager tit ja til lidt mere, siger hun.
Hun ser derfor gerne, at politikerne ændrer ferieloven.
- Det her smuthul i loven skal lukkes, så varslet på tre måneder bliver overholdt. Loven skal sætte en stopper for, at arbejdsgiveren kan luske dårligere forhold ind i ansattes kontrakter, siger Ulla Jeppesen.
Følgende fremgår af ferieloven (Lovbekendtgørelse 2013-02-22, nr. 202):
- § 15. Stk. 2: Arbejdsgiveren skal så tidligt som muligt meddele lønmodtageren, hvornår ferien skal holdes. Arbejdsgiveren skal give meddelelsen senest 3 måneder før hovedferien begynder, og senest 1 måned før ferien begynder for øvrige feriedage, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette.
- § 16: En lønmodtager, der er opsagt, kan ikke holde hovedferie i opsigelsesperioden, hvis opsigelsesvarslet er på 3 måneder eller derunder. Dette gælder uanset hvad der tidligere måtte være fastsat om afholdelse af ferien. Det gælder dog ikke, hvis opsigelsesvarslet er forlænget med antallet af feriedage. .
- § 21 Stk. 2: § 15, stk. 2, og § 16, stk. 1 kan fraviges ved aftale.
Kilde: Ferieloven