Antallet af danskere, der kun får lidt ud af at gå fra overførselsindkomst til arbejde, vil falde med 20.000, hvis regeringen kommer igennem med sin store skatteplan.
Det skriver Politiken, der har fået fat i interne regeringspapirer.
Det var et slagnummer for Venstre i den seneste valgkamp, at det bedre kunne betale sig at arbejde, og det har også været et kardinalpunkt for den nuværende VKLA-regering.
Vicedirektør i tænketanken Kraka Jens Hauch anerkender, at skatteplanerne vil give en gevinst for mange, hvis de får et job.
- Man vil i så fald have indfriet en væsentlig del af regeringens målsætning om, at det skal kunne betale sig at arbejde, siger han til Politiken.
Han tvivler dog på, at det vil gavne beskæftigelsen.
- Hvor meget det reelt kommer til at betyde for beskæftigelsen, er stadig tvivlsomt. Der er nogle, der vil tage et arbejde ved udsigten til en større økonomisk gevinst, men der er også nogle, som vil blive på overførselsindkomst, uanset hvor stor en økonomisk gevinst der vil være ved at tage et arbejde, siger han til Politiken.
Regeringen arbejder med begrebet 'forskelbeløb'. Det er den økonomisk forskel mellem overførselsindkomst og et lavtlønsjob. Tidligere er regeringen gået ud fra, at hvis det beløb er under 2.000 kr. er gevinsten ved at få et job for lav.
Politiken skriver, at 113.000 danskere i 2015 havde et forskelsbeløb under 2000 kr. I dag er det 83.000. Så et fald på yderligere 20.000 er meget, mener den liberale tæketank Cepos.
- Det vil være meget signifikant at formindske antallet med omkring 20.000, og det ville også give udslag i beskæftigelsen. Det er i sig selv positivt, siger cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen.