Hjemmelavede rørbomber, partisansøm og motorcykelhjelme.
Hvis man inden lørdagens demonstration på Jagtvej var i tvivl om, hvor langt de unge er villige til at gå for deres sag, fik man i hvert fald svaret under demonstrationen. Det medbragte våbenarsenal kan kun tolkes på én måde, nemlig at de er villige til at ofre menneskeliv.
Typen af våben, der blev benyttet mod politiet, viste samtidig, at kampene i gaden ikke var noget tilfældigt, der pludselig opstod ud af ingenting, men at der stod omfattende planlægning bag. Flemming Steen Munch, vicepolitiinspektør hos Københavns Politi, mener derfor, at snakken om »fredelig demonstration« må være fuldstændig forstummet efter lørdagens sammenstød.
»Der var jo tydeligvis tale om deciderede angrebsvåben,« siger han.

»Højere magter hjalp«

Flemming Steen Munch er rystet over sværhedsgraden af de unges krigsmateriel:
»Jeg må sige, at det er helt, helt utroligt, at der ikke var flere, der kom alvorligt til skade. De højere magter må have holdt hånden over os. Der er ingen tvivl om, at vores betjente i forreste linje har været i alvorlig livsfare. "Sindssygt" må være det mest beskrivende ord for det, de unge havde gang i,« siger Flemming Steen Munch til Nyhedsavisen.
Politiet havde i går aftes ikke et overblik over alle de beslaglagte våben og udrustninger, men Flemming Steen Munch nævner arsenalet herover som eksempler.
Under demonstrationen havde de unge i bogstaveligste forstand placeret det tunge skyts i front: I alt 20 til 30 personer med sorte motorcykelhjelme, knæbeskyttere, albuebeskyttere og skjold. De var ikke danske, men råbte derimod »Ungdomshuset bliver« på tysk.
»Der er ingen tvivl om, at sammensætningen i den her demonstration var anderledes end normalt. Aldersmæssigt var det de store drenge, der var kommet på gaden, og der var mange udlændinge imellem,« siger Flemming Steen Munch.
Ud fra tøjstil og sprog kunne der meget vel være tale om autonome fra St. Pauli i Hamburg, der er kendt for at være tilholdssted for nogle af Tysklands mest hardcore autonome. Til daglig bruger de byens fodboldhold til at profilere kampen imod den yderste højrefløj.
Også gruopper fra Sverige og Amsterdam i Holland var med.
Flere af de anholdte får en advarsel og bliver smidt ud af Danmark med besked om ikke at vende tilbage de næste fem år. Andre risikerer at skulle afsone en straf på flere måneder, inden de bliver smidt ud af landet for, som Flemming Steen Munch udtrykker det, at vende tilbage til »slagmarken i St. Pauli«.