Arbejdsgivere: Stressrekord ikke vores skyld
Krise og jobusikkerhed er et livsvilkår

Af Bille Sterll

Rekordmange får så ondt i sjælen af at gå på arbejde, at de anmelder det som erhvervssygdom. Men trods krise og nedskæringer afviser arbejdsgiverne, at det er jobbet, som får flere til at gå ned med stress eller depression.

”Vi har krise, som presser folk, flere deadlines og jobusikkerhed - men det er jo et livsvilkår. Det kan godt udløse depressioner hos folk, at de er usikre på deres fremtid, men det er jo ikke arbejdsgiverens skyld, at der ikke er flere ordrer i bogen," siger DA's arbejdsmiljøpolitiske chef Karoline Klaksvig.

Hun er selv er med til at behandle arbejdsskader i Erhvervssygdomsudvalget. Og her får kun en brøkdel anerkendt psykiske lidelser som arbejdsskader. I 2012 var det kun 5 procent af de anmeldte psykiske lidelser, der blev anerkendt – mens tallet for erhvervssygdomme samlet var 27 procent.

Tal fra Arbejdsskadestyrelsen viser, at hele 4468 personer anmeldte en psykisk lidelse som arbejdsskade i 2012. Det er næsten 1000 flere end året før. Og mere end hver femte af alle anmeldte erhvervssygdomme.

Offentligt ansatte kvinder hårdt ramt

Især kvinder ansat i den offentlige sektor sygemelder sig som følge af trusler, mobning, stress eller andet pres på arbejdet.

Næsten 600 af dem, der i løbet af et år anmelder psykiske lidelser som erhvervssygdom, er medlemmer hos fagforbundet FOA.  Og ifølge FOA gør det ondt værre, at arbejdsgiverne ikke står ved deres del af ansvaret.

”Det betyder meget for vores medlemmer at få at vide, at det ikke er dem, men deres arbejde, den er gal med. Det er vigtigere end at få erstatning. Så det er vigtigt for os at få flere kriterier for at anerkende psykiske sygdomme som arbejdsskade. Med de belastninger, der foregår ude på arbejdspladserne, er vi ikke i tvivl om, at lidelserne er reelle,” siger forbundssekretær i FOA Inger Bolwinkel.

Også socialpædagoger arbejder i risikozonen. Sat i forhold til medlemstallet har Socialpædagogerne dobbelt så mange medlemmer, der anmelder psykiske lidelser som erhvervssygdomme, som FOA og BUPL til sammen. 68 pct. af socialpædagogernes anmeldelser i 2011 lyder på psykisk sygdom.

”Jeg synes, arbejdsgiverne fralægger sig ansvaret. Hvis jeg var arbejdsgiver, ville jeg undre mig over den store forskel mellem anerkendte fysiske og psykiske arbejdsskader. Det virker som om, bevisbyrden er langt højere i psykiske arbejdsskadesager. Det er ikke rimeligt,” siger Socialpædagogernes formand Benny Andersen.

Depressioner er politisk sprængstof

Ifølge Sundhedsstyrelsen er depression, angst og adfærdsforstyrrelser årsag til halvdelen af alle langtidssygemeldinger. Nu og her går 200.000 mennesker rundt med en depression. Men næsten ingen får depressioner af at gå på arbejde.

I 2011 fik 36 personer anerkendt en form for depression som arbejdsskade. Men det kan blive en dyr omgang at få flere depressioner anerkendt.

”Depressionssagerne er politisk sprængstof. Hvis der bliver åbnet for depressioner som arbejdsskade, bliver det rigtig dyrt. De psykiske skader er de dyreste sager, både i erstatninger og i presset på de offentlige kasser, siger arbejdsskadekonsulent i FOA, Helle Thunø.

Erstatningerne for psykiske lidelser er de højeste i skadesystemet, og i snit udløser psykiske lidelser over tre gange så høje erstatninger som armsygdomme og over dobbelt så meget som kræft.

Dansk Arbejdsgiverforening mener, at der er gået inflation i at anmelde psykiske problemer som erhvervssygdom.

”Det kan godt være, vi skal anerkende flere, men så skal vi have færre og mere præcise anmeldelser. Der bliver anmeldt alt for meget, og når så få bliver anerkendt, skyldes det, at sygdommen ikke er arbejdsrelateret,” siger arbejdsmiljøpolitisk chef i DA Karoline Klaksvig.