Mens de nye studerende tripper for at komme i gang med deres drømmestudie, slår deres undervisere alarm om, at stress-niveauet på universiteterne er eksploderet, skriver Ugebrevet A4.
I en ny undersøgelse fra Dansk Magisterforening og Akademikerne angiver tre ud af fire akademikere på universiteterne, at deres arbejdsplads er præget af stress.
Hver syvende ansatte akademiker på universitetet beskriver sig selv som i meget høj eller i høj grad stresset, mens det blandt akademikere på andre offentlige og private arbejdspladser kun er hver tiende.
- Mange ansatte bliver slidt op. Det er rigtig slemt, siger lektor og fællestillidsmand for mere end 400 akademiske medarbejdere på det samfundsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet Anders Milhøj til Ugebrevet A4.
Konstant voksende arbejdspres
Og næsten hver anden akademiske medarbejder på et universitet erklærer, at mængden af deres arbejdsopgaver er for stor. For akademikere på andre arbejdspladser er det knap fire ud af ti.
Dansk Magisterforening advarer om, at det konstant voksende arbejdspres på de universitetsansatte uundgåeligt vil gå ud over både undervisning og forskning.
- Det er bekymrende, at oplevelsen af et enormt arbejdspres og stress vokser blandt de universitetsansatte. Det kan ikke blive ved, for det kommer jo til at gå ud over kvaliteten, og så vil det gå ud over de studerende og udbyttet af deres uddannelser, siger formand Ingrid Stage.
Arbejdslivs- og stressforsker på Aalborg Universitet Einar Baldursson fastslår, at forekomsten af stress eksploderer på de højere læreranstalter, og at flere andre undersøgelser underbygger Dansk Magisterforenings nye tal.
Undervisning er spredt
Han peger på, at de ansatte er klemt, fordi nogle af det gamle universitets traditioner lever i bedste velgående, selvom det gamle universitet er forsvundet.
- Som ansat er der fortsat en tradition med, at man arbejder som død og helvede i perioder, fordi man med sikkerhed ved, at man i andre perioder har mere tid til hvile. Men traditionen stammer fra dengang, hvor undervisning var langt mere afgrænset i tid. I dag spreder undervisningen sig over det meste af året, og man underviser allerede fra august, eksaminerer i januar, og der er eksamener indtil slutningen af juni, siger Einar Baldursson.
Magistrenes formand Ingrid Stage henviser til, at universitetsansatte i gennemsnit har en arbejdsuge på 47 timer.
- Arbejdstiden er løbet løbsk, og når man så lægger det sammen med, at der hele tiden sker sammenlægninger af institutter og fakulteter, og at der kommer nye opgaver til, mens indflydelsen på eget arbejdsliv bliver mindre, så presser det de ansatte helt ekstremt, siger hun.
Et erhvervsfænomen
Prorektor på Syddansk Universitet Bjarne Graabech Sørensen erkender, at mange videnskabelige medarbejdere på universiteterne slås med stress og stort arbejdspres.
- Det er et erhvervsfænomen, og det ligger i at være ansat på et universitet. Det er ambitiøse mennesker, der spænder sig selv hårdt for, og der er ingen tvivl om, at vi også har medarbejdere, der føler sig stressede. Det er vi kede af og har også stor fokus på at afhjælpe, siger han.
Bjarne Graabech Sørensen konstaterer, at universiteterne skal blive bedre til at håndtere stress.
- Der har været sådan lidt macho over universitetsverdenen. At man som ansat selv skulle sørge for det hele og ikke vise svaghedstegn. Og det må vi arbejde på i fællesskab på at komme væk fra, for der er for mange, der har problemer, og det kan vi som ledelse ikke leve med, siger han til Ugebrevet A4.