Der var ingen alarmklokker, der ringede, da en ung, kvindelig sekretær i sidste uge tog imod en lille avisannonce til mandagens udgave af den kinesiske avis Chengdu Evening News i Sichuan-provinsen.
På grund af censuren i Kina, der har gjort massakren på hundreder og måske tusinder af kinesiske studerende på Den Himmelske Freds Plads i 1989 til landets største tabu, var den unge sekretær uvidende om, at 4. juni er en særlig mærkedag. Derfor tænkte hun ikke nærmere over den lidt kryptiske tekst i den uanseelige annonce: »Vi hylder de viljestærke mødre til ofrene for 64«.
Skandalen
Sekretæren gjorde, som loven foreskriver. Hun ringede op for at tjekke, hvad afsenderen mente med 64 . Stemmen i den anden ende af røret forklarede, at det var datoen for en mineulykke, han ønskede at markere. Sekretæren vidste ikke, at 64 er en hentydning til 4/6 1989. Og på den måde gik det til, at Chengdu Evening News på 18-års-dagen for massakren på Den Himmelske Freds Plads bragte en hyldest til de mødre, der har kæmpet siden 1989 for at få svar på, hvad der skete med deres sønner og døtre, da militæret fængslede dem eller majede dem brutalt ned under en demonstration. Kinas største tabu blev udstillet på side 14 i en offentligt tilgængelig avis. Skandalen var uundgåelig.
Avisen var kun lige udkommet, da mobiltelefoner i hele provinsen begyndte at bippe. Ved hjælp af sms-beskeder blev nyheden om skandalen på side 14 spredt til hele provinsen, og aldrig før har så lille en annonce fået så mange læsere.
Ledelsen fyret
De kinesiske myndigheder gik straks i gang med at undersøge sagen. De ansatte på avisen blev afhørt, og efterforskerne fandt frem til den unge, kvindelige sekretær, skriver den Hong Kong-baserede avis China Morning Post. Ifølge avisen havde den ukendte annonceindrykker også forsøgt at få teksten med i andre aviser. Heller ikke her kendte de unge medarbejdere noget til begivenheden, som 64 dækker over, men de spurgte deres chefer til råds, og så blev annoncen stoppet.
Men sagen stopper ikke her. Få dage efter, annoncen var blevet offentliggjort, blev vicechefredaktøren Li Zhaojun og to andre medlemmer af Chengdu Evening News ledelse fyret. Det er uvist, om manden med annoncen er blevet anholdt af politiet, og Chengdu Evening News udkommer nu, som om intet var hændt.
Det er ikke første gang, det lykkes systemkritikere at få luft for deres kritik af Kinas kommunistiske styre i en af landets aviser. I 1991 bragte People s Daily, som er Kommunistpartiets talerør, et uskyldigt udseende digt. Men læste man digtet diagonalt, indeholdt det en krypteret opfordring til den daværende premierminister Li Peng om at træde tilbage.
4. juni 1989 satte det kinesiske
styre militæret ind mod tusinder af studerende, der demonstrerede for
demokrati på Tiananmen Square, også kaldet Den Himmelske Freds Plads, i
Beijing.
Hele verden fulgte begivenhederne, da mellem
200 og 6.000 studerende blev dræbt. Ingen kender de nøjagtige tal.
Mange andre blev fængslet og forsvandt sporløst.
Kinas
kommunistparti har siden forbudt al omtale af begivenheden i medier, på
internettet og i bøger. Den officielle version lyder, at militæret slog
et oprør ned for at sikre landets stabilitet.
En gruppe af mødre til ofrene i 1989 og andre demokratiforkæmpere
har i mange år kæmpet for at få en undersøgelse af massakren under
navnet Tiananmen-mødrene .