”Der er noget ravruskende galt”, siger Anne-Mette Bruun Wilhelmsen, som fik 2.445 kroner mindre i sygedagpenge efter påsken.
Årsagen er den tidligere regerings genopretningspakke fra 2010, der fjernede retten til sygedagpenge på søgnehelligdage. Det er helligdage, der falder på hverdage, som for eksempel i dag.
Det gav omkring 203 millioner mere i statskassen. Til gengæld har det gjort Anne-Mette Bruun Wilhelmsen både desperat og vred.
Hun er arbejdsløs pædagog og har været sygemeldt siden efteråret 2013 med blandt andet fibromyalgi og slidgigt i ryg og nakke.
Anne-Mette Bruun Wilhelmsen bor sammen med sin yngste datter på 14 år, og når de faste udgifter er betalt, har de 4.200 kroner tilbage til tøj, mad, benzin og eventuelt fornøjelser.
Når der altså ikke kommer helligdage. For bare tre helligdage betyder, at hun efter skat får udbetalt 1.150 kroner mindre. Et tab på over en fjerdedel af hendes og datterens rådighedsbeløb.
”Jeg har ikke overskud til ret meget, fordi jeg er syg, men jeg håber virkelig, at nogen vil råbe op om det her,” siger hun.
Slået ud af jul, påske og pinse
Julen og nytåret kostede Anne-Mette Bruun Wilhelmsen 2.445 kroner efter skat på grund af tre helligdage, der lå på hverdage.
"Jeg ringede til kommunen for at høre, om det kunne passe, fordi jeg troede, det var en fejl, da der kom meget færre penge efter jul," siger hun.
Da hun endelig var kommet lidt ovenpå økonomisk, så løb hun lige ind i påsken, der kostede hende 2.445 kroner. Og nu bliver hun ramt af store bededag, Kristi himmelfart og pinsen, der alle koster 814 kroner stykket.
Anne-Mette Bruun Wilhelmsen har ellers optjent masser af ferie for ferieåret 2014-2015. Men når man er syg, må man ikke holde ferie.
Hvis hun skulle holde ferie, ville det kræve en lægeerklæring på, at hun pludselig var blevet rask i dag på kristi himmelfartsdag, og så skulle hun blive syg igen i morgen, og det er selvfølgelig umuligt.
"Hvor skal man så få penge fra på søgnehelligdage, når man er syg? Det her er virkelig helt galt,” siger hun.