Med et nyt lovforslag indføres der er opholdskrav for ret til dagpenge, og her risikerer Ann-Charlott Fischer Boynton og hendes mand, Peter Homes Boynton, at komme i klemme.
Efter at have arbejdet syv år i Indonesien, risikerer Ann-Charlott Fischer Boynton og hendes mand, Peter Homes Boynton, at miste retten til arbejdsløshedsdagpenge.
Parret frygter at komme i klemme i et lovforslag, hvor der indføres opholdskrav for ret til dagpenge. Helt konkret siger forslaget, at et medlem af en arbejdsløshedskasse som udgangspunkt skal have haft ophold i Danmark, et andet EU-land eller EØS-land eller Schweiz i mindst syv ud af de seneste otte år.
Ifølge Beskæftigelsesministeriet vil lovforslaget betyde en besparelse på 198,5 millioner kroner fra 2023. Pengene skal være med til at finansiere allerede vedtagne skattelettelser.
Ann-Charlott Fischer Boynton siger til DR, at hun har mistet tilliden til regeringen og Venstre, og nægter at tro, at pengene er problemets kerne.
- Jeg tror i højere grad, det handler om, at man ikke ønsker at være partiet, der ikke går ind for yderligere stramninger. At man kan være så dumstædig og ikke lytte til sund fornuft, synes jeg simpelthen ikke er i orden, konstaterer hun.
Personlige brev til politikerne
Den jurauddannede Ann-Charlott Fischer Boynton har derfor sendt breve til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og Folketingets Beskæftigelsesudvalg i et forsøg på at få lovforslaget ændret.
Læs brevet her:
Ifølge DR viser tal fra Jobindsats.dk, Styrelsens for Arbejdsmarked og Rekrutterings database, at antallet af borgere fra tredjelande, der modtager dagpenge, siden 2010 er faldet med over en tredjedel.
- Jeg er ærlig talt chokeret over, at man vil ofre rettigheder for danske statsborgere for at få ram på noget, der i virkeligheden er en stærkt faldende gruppe, siger Ann-Charlott Fischer Boynton.
"Min mand er amerikansk statsborger, der kom til Danmark i 1978. Han har været dansk gift siden 1977 og har to herboende voksne døtre og tre børnebørn. Han taler flydende dansk og har bl.a. arbejdet som Vice President, Business Development i Rockwool".
"Jeg er dansk statsborger, født i Japan af danske forældre, hjemvendt da jeg var tre. Jeg har gået på privatskoler i Rungsted og Aalborg og taget eksamen som Cand. Jur. fra Københavns Universitet – uden nogensinde at få en øre i SU, fordi jeg altid arbejdede ved siden af studiet og ville klare mig selv. Jeg har taget en MBA på INSEAD i Frankrig, finansieret ved legater og lån, som jeg sidenhen har betalt tilbage med renters rente – i Danmark. Og jeg har boet i Danmark i sammenlagt 36 år, ind imellem udstationeringer i forbindelse med min karriere".
UDVID 
A- og B-borgere
Både Ann-Charlott Fischer Boynton (55 år) og Peter Homes Boynton (63 år) er medlemmer af en a-kasse og begge er i arbejde. Men bliver de fyret inden for de næste fire år, må de "gå fra hus og hjem", skriver hun i brevet og uddyber:
- Uanset vores store kompetenceniveau og lange erfaring, hænger jobbene ikke ligefrem på træerne i vores alder, trods vores store erfaring. Hvis det frygtelige sker, og en af os mister vores job inden 2022, så har vi ifølge de nye regler ingen ret til dagpenge! Ingen af os! Kontanthjælp kan vi heller ikke få, for vi har ikke været her i ni år. Så det land, vi betragter som vores hjem, og som vi har bidraget til i mange, mange år, vil nu ikke hjælpe os, hvis vi står uden job. Resultatet: Vi må gå fra hus og hjem.
Betalte depositum for manden
Peter Homes Boynton er amerikansk statsborger og kom til Danmark i 1978. Han er tidligere vice president i Rockwool-koncernen, men da parret vendte hjem fra Indonesien blev han "behandlet som en somalier, der lige var stået af toget", skriver Ann-Charlott Fischer Boynton i brevet til Beskæftigelsesudvalget:
- Jeg måtte tage ham med ind under familiesammenføringsreglerne, betale 50.000 kroner i depositum hos kommunen og han måtte gennemføre danskundervisning.
Ann-Charlott Fischer Boynton afslutter sit brev med en opfordring til at lovforslaget genforhandles "i det mindste f.s.v.a. dens tilbagevirkende kraft, således at danskere, der nu eller i fremtiden opholder sig temporært i udlandet i det mindste ved, hvad de går ind til. For det danske samfunds bedste".
Samtidig skriver hun:
- Jeg kunne godt tænke mig at stille spørgsmålstegn ved, hvilke "afgørende hensyn" der påkræver en så udansk og – i mine øjne – uigennemtænkt og diskriminerende lov.