Den lille stat Wisconsin i USA's Midtvesten er på vej til at blive kendt for mere end sin traditionsrige osteproduktion.
Alt fra brandmænd til universitetslærere og skolebørn har de sidste uger indtaget gaderne i hvad der mere og mere ligner en stor folkelig bevægelse.
De offentligt ansatte har strejket, og i perioder har statens hovedstad, Madison mødt så store bølger af protester, at byen nærmest har været lukket ned.
I dag nåede protesterne sit højdepunkt, da Præsident Barack Obama valgte at gå ind i striden.
Det skete efter 30.000 borgere tidligere i dag vadede ind i statens hovedsæde. Alle underskrev de et protestbrev, og derefter indtog de hele bygningen.
Som Ægypten
For en uge siden var det guvernør Scott Walkers privathjem, som blev belejret af demonstranter. Obama kræver nu, at Wisconsins guvernør indstiller sit "angreb" på fagforeningerne.
En analyse i The Washington Post sammenligner protesterne i Wisconsin med den folkelige revolution i Ægypten, som delvist endte med at vende magtbalancen, fordi ægyptiske fagforeninger strejkede massivt.
Den nyvalgte republikanske guvernør Scott Walker har sat et forslag til afstemning i sin stat Wisconsin, som vil fratage 175.000 offentligt ansatte deres ret til at forhandle overenskomst.
Gammel kamp blusser op
"Republikanerne vil bekæmpe fagforeninger for enhver pris. Wisconsin er, ligesom resten af landet, inde i en periode med lav vækst. Guvernøren skyder hele skylden på fagforeningerne, og han optrapper en politisk kamp, som har ligget i dvale siden halvtredserne," forklarer USA-ekspert Niels Bjerre-Poulsen fra Center for Amerikanske studier på Syddansk Universitet.
Striden handler om i hvor høj grad offentligt ansatte skal have lov til at forhandle fælles overenskomst ved hjælp af en fagforening.
Det er også en del af guvernørens forslag, at offentligt ansatte, som eksempelvis statens tusindvis af lærere, skal betale en større del af deres pensions- og sundhedsforsikring.
Og så er en stor del af striden også symbolsk, siger Niels Bjerre-Poulsen:
[pagebreak]
"Hele Scott Walkers argumentation er, at Wisconsins budget er usundt, og derfor skal de offentligt ansattes løn og rettigheder holdes nede. Jeg tror, mange borgere og offentligt ansatte er vrede lige nu, af den simple grund, at det ikke passer."
Niels Bjerre-Poulsen forklarer, at Wisconsin er blandt de stater i USA, som netop ikke har massivt underskud.
En anderledes protest
Gennem det sidste års tid har USA været præget af den republikanske Tea Party-bevægelses protestmøder.
En bevægelse, som ifølge Demokratiske kilder har fået alt for meget medieopmærksomhed i forhold til dens omfang.
I USA er det under ti procent af alle lønmodtagere i det private erhvervsliv, som er i fagforening. I det offentlige er andelen 30 til 40 procent, men ligesom i Danmark er både andelen af ansatte i fagforening og mængden af årlige strejker dalet indtil nu.
Ugens protester i Wisconsin, hvor 20-30.000 borgere har været på gaden hver dag, viser, at der er en mere alvorlig uenighed, end man lige skulle tro, forklarer Niels Bjerre-Poulsen.
Saboterer afstemning
Da guvernørens forslag i går skulle til afstemning, var oppositionspolitikere fra det Demokratiske parti ikke mødt op. De var udvandret fra afstemningen og selv kørt over statsgrænsen til nabostaterne.
Loven siger nemlig, at der skal være et vist antal repræsentanter til stede, før et forslag kan stilles til afstemning. Til stor glæde for de lokale fagforeninger kunne afstemningen derfor ikke gennemføres.
Rasende indkaldte guvernøren i går i et åbent brev Demokraterne til straks at "møde på arbejde" igen. Han sendte med det samme Wisconsin-politibetjente efter Demokraterne for at køre dem hjem, men uden held.
Rivalisering ikke revolution
Selvom både Washington Post og andre amerikanske medier sammenligner protesterne med Ægypten, mener USA-forsker Niels Bjerre-Poulsen man skal passe på med at forveksle utilfredshed med revolution:
"At folk vælger at demonstrere og strejke i næsten lige så stort omfang som i Kairo er tegn på et skift i den amerikanske protesttradition. Men der er altså ikke en grundlæggende revolutionstanke i protesterne. Det meste af utilfredsheden handler om politisk rivalisering mellem Demokrater og Republikanere," forklarer Niels Bjerre-Poulsen.