Hvordan har du det på dit job?
Hvis svaret er, at du 'har alt for travlt', 'bliver mobbet', 'er bange for at komme til skade' eller 'har ofte mavepine, før jeg møder ind', så er der måske bedre hjælp at hente fremover.
I hvert fald kommer ni mennesker torsdag med deres bud på, hvordan arbejdsklimaet kan blive bedre på alle typer af arbejdspladser. Efter over et års arbejde (nogle vil kalde det en syltekrukke) barsler 'Ekspertudvalget om udredning af arbejdsmiljøindsatsen' med en rapport.
Det vil helt sikkert i rapporten blive anbefalet, at der blandt andet gøres noget for at:
- Forbedre det psykiske arbejdsmiljø
- Forhøje bøderne til gentagne 'arbejdsmiljø-forbrydere'
- Forbedre Arbejdstilsynets indsats
Men alle de mange gode viljer og fromme ønsker i rapporten bliver måske ikke til de store forandringer i virkelighedens verden. For regeringen lavede i foråret 2017 et meget hæmmende benspænd, da den nedsatte udvalget med en formand, fire arbejdsmiljø-eksperter og fire repræsentanter for arbejdsgivere og lønmodtagere:
Udvalget må ikke komme med forslag, som samlet set medfører ekstra udgifter for statskassen.
Tørre tal taler deres triste sprog om behov for, at indsatsen kommer op fra 3. til 6. gear.
Med andre ord: Udvalget må ikke foreslå, at der eksempelvis tilføres flere penge til Arbejdstilsynet eller en rådgivningsordning for små og mellemstore virksomheder - uden at anvise, hvor der kan findes tilsvarende besparelser/gevinster.
Ikke noget nemt mandat på et område, hvor tørre tal taler deres triste sprog om behov for, at indsatsen kommer op fra 3. til 6. gear:
- Fra 2012 til 2016 er der sket en stigning på 17 procent i andelen af lønmodtagere, der fortæller, at de er udsat for psykisk belastning i form af eksempelvis tidspres, mobning eller vold, og som vel at mærke samtidig oplever symptomer på stress eller depression. (Se her)
- Fra 2012 til 2016 er der sket en stigning på 15 procent i andelen af lønmodtagere, der fortæller, at de i deres arbejde er udsat for fysiske belastninger, og som samtidig oplever smerter og træthed efter arbejdet.
Hvis beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og regeringen ikke kan finde ekstra penge til arbejdsmiljø-indsatsen, er der en latent fare for, at næste gang Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø tjekker danskernes velbefindende på jobbet, så får vi endnu en gang kedelige tal at se.
'Send flere penge' er selvfølgelig ikke løsningen på at fjerne alle mulige farer i arbejdsmiljøet. Men for eksempel udpining af Arbejdstilsynet motiverer næppe flere chefer til at tage arbejdsmiljø-indsatsen alvorligt.
Og uden ekstra penge kan det blive svært at tilbyde bedre hjælp til den murermester eller it-direktør, der i sit lille firma gerne vil have arbejdsklimaet i topform.
Ny lovgivning på vej?
Noget af det, ekspertudvalget kan gøre uden at bringe regeringen i penge-forlegenhed, er eksempelvis at foreslå, at der bliver lavet lovgivning - altså bekendtgørelser - i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. En tanke, som fagbevægelsen længe har ytret. Eksempelvis har 3F i Avisen.dk foreslået, at alle ledere med personaleansvar skal på et obligatorisk kursus i psykisk arbejdsmiljø og forebyggelse af stress.
Og hovedorganisationen FTF har lagt sig i selen for, at lærere, socialrådgivere, sygeplejersker og alle andre lønmodtagere skal være bedre juridisk beskyttet mod chefer, der forpester det psykiske arbejdsmiljø.
Ekspertudvalget kunne også lade sig inspirere af indsatsen for arbejdsmiljøet i Norge. Her deles der - sammenlignet med i Danmark - helt anderledes høje og kontante bøder ud til arbejdsgivere, der lader hånt om ansattes sikkerhed og førelighed. Og hvorfor ikke slå hårdere ned på de virksomheder, der gang på gang får røde, sure smileyer for deres arbejdsmiljø?
Sidst men ikke mindst er det interessant, hvor meget ekspertudvalget gør ud af Arbejdstilsynet. Her har regeringen med sit forslag til finanslov indirekte bebudet, at der skal skæres stillinger væk i 2019. Men er det nu klogt, hvis man samtidig ønsker at 'straffe' flere arbejdsmiljø-syndere og rådgive velvilligt indstillede personaleledere bedre?
Fra og med torsdag hviler det især på Troels Lund Poulsens skuldre, om han og regeringen vil fremme vores velbefindende på jobbet. Hvis vi alle sammen skal arbejde længere og længere ind i alderdommen, så må modkravet være, at vi hver dag kan gå på arbejde og vide, at det er sikkert og sundt.