Specialstyrker fra det amerikanske militær udfører hemmelige missioner i lande, som USA er allieret med, uden at disse landes regeringer er klar over det. Og det har vakt CIA?s vrede, da specialstyrkerne, kendt som MLE, flere gange har ødelagt eksisterende CIA missioner. Det skriver avisen L.A. Times mandag.
Ifølge avisen har det ført til, at CIA nu kræver strammere regler for de militære specialstyrker og en afklaring af, præcis hvad de må foretage sig og hvor.
Sammenstødet mellem de amerikanske spionafdelinger kommer efter, at tidligere forsvarsminister Donald Rumsfeld efter angrebene 11. september 2001 overførte ansvar fra CIA til militæret. Men den nye forsvarsminister ? som er tidligere direktør for CIA ? forventes at kigge ordningen kraftigt efter i sømmene.
En tidligere højtstående CIA-ansat siger til L.A. Times, at de hemmelige operationerhos USA?s allierede også flere gange er foregået, uden at CIA i landet har fået det at vide.
»De er ret selvkørende,« siger den tidligere CIA-ansatte til avisen.
Tidligere leder af ?Den Nationale Anti-Terror Enhed? i USA, John Brennan, vil ikke kommentere på specifikke begivenheder over for L.A. Times, men han fortæller, at problemerne mellem CIA og de militære specialstyrker er »meget omkostningsfulde. De kan koste mennesker livet, kan risikere følsomme missioner og kan ødelægge udenrigspolitiske interesser«, siger han.
De operationer, som CIA kritiserer, har blandt andet fundet sted i Paraguay, i et unavngivent land på det afrikanske horn og hos amerikanske allierede i Europa og Sydøstasien.
I en specifik operation fulgte specialstyrkerne efter en formodet terrorist gennem Europa og opererede i et NATO-land, som ikke var klar over tilstedeværelsen af de amerikanske spioner. Kilderne nægtede at nævne navnet på landet.
Den nyudnævnte forsvarsminister skrev tidligere i år i et debatindlæg:
»Flere end et par CIA-veteraner, inklusive mig selv, er ikke tilfredse med Forsvarsministeriets dominans af efterretningsområdet og CIA?s formindskede rolle.«