Henning Enoksen var kendt og frygtet på alverdens fodboldbaner for sit venstreben, som var med til at sikre det danske landshold masser af sejre.
Enoksen, der søndag aften døde dagen før sin 81 års fødselsdag, var sammen med Harald Nielsen en af angriberne på det legendariske landshold, der i 1960 vandt sølv ved OL i Rom.
Enoksen var stjerne på det danske landshold i en tid, hvor de fleste ikke så hans mange mål - de hørte om dem i radioen.
Ærgerligt, for der var mange af dem, og de fleste blev scoret med hans berømte venstre ben.
Landsholdslegenden, der kom til verden i Nykøbing Mors og voksede op under Anden Verdenskrig, fik sin debut i nationaltrøjen som 23-årig. Det blev i alt til 29 scoringer i 54 landskampe i perioden 1958-66.
De mange scoringer betyder, at Enoksen indtager en fornem placering som historiens syvendemest scorende i nationaldragten.
Det giver ham stadig den dag i dag en bedre målscore end koryfæer som Brian Laudrup og Flemming Povlsen.
Den største præstation i fodboldkarrieren var ifølge ham selv den andenplads, Danmark opnåede ved OL i Rom i 1960.
På klubplan repræsenterede den stærke angriber Vejle og AGF i Danmarks bedste fodboldrække. Det blev blandt andet til DM-guld med Vejle i 1958.
Efter fodboldkarrieren flyttede Enoksen til Tønder i Sønderjylland, hvor han tiltrådte som adjunkt på byens seminarium.
Efter 25 år fik han til opgave at afvikle Tønder Statsseminarium, da det blev slået sammen med Haderslevs Statsseminarium.
Selv om han var blandt de mest scorende på det danske landshold nogensinde, var fodbolden aldrig det vigtigste for Henning Enoksen.
Flere gange i livet valgte han fodbolden fra for i stedet at være lærer.
Mens Harald Nielsen brugte OL-sølvmedaljen som et springbræt til en professionel karriere i italiensk fodbold, takkede Enoksen flere gange nej til udlandet - og endda til en kontrakt i millionklassen i Italien.
- Jeg havde jo lige fået et godt job i Aarhus, og det virkede mere trygt og sikkert, at jeg kendte min fremtid i forhold til en kontrakt i Italien, som han forklarede til Aarhus Stiftstidende i 2014.
Den afvisning blev en lykke for AGF, der i stedet fik fornøjelsen af den målfarlige spiller, der scorede imponerende 24 mål alene i sin første sæson for klubben.
Efter den professionelle karriere blev lagt på hylden, igen på grund af andet arbejde, blev han aktiv i DBU i 1970'erne og 1980'erne, hvor han skabte en markant professionalisering af unionens uddannelsesprogrammer.
Dermed var han en af de bærende kræfter i DBU, der skabte grobunden for 80'ernes succesfulde danske landshold.
For små ti år siden blev han ramt af knoglekræft i skinnebenet, der stod så slemt til, at han kun kunne reddes ved at få amputeret benet.
Dermed levede han i sine sidste år af sit liv uden netop det venstreben, han blev så berømt for.
Enoksen efterlader sin kone Vibeke og børnene Hans-Henrik, Dorte og Anne-Mette.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.