Den eksplosive stigning i antallet af flygtninge og asylansøgere i Danmark sætter kommunerne under stærkt pres.
De almennyttige boligselskaber slår ikke længere til, og mange kommuner tager nu campingpladser, højskoler og ældreboliger i brug for at skaffe tag over hovedet til nyankomne flygtninge.
42 procent af de integrationsansvarlige i kommunerne erkender, at de ikke har fundet dækkende og passende boliger til de flygtninge, kommunen er blevet pålagt at modtage.
Det viser en ny undersøgelse, som analysefirma LG Insight har foretaget for Avisen.dk.
"Det er en kæmpe udfordring i stort set alle kommuner. De udnytter maksimalt deres anvisningsret til almene boliger, og nu er de ude på det private boligmarked for at finde løsninger. Når det så ikke slår til, er man nødt til at bruge ældreboliger, højskoler og så videre," siger Lars Larsen, der er konsulent fra LG Insight.
Fra borgerkrig til vandrehjem
Især borgerkrigen i Syrien har skabt en markant stigning i antallet af flygtninge. I de første ni måneder i år har Danmark modtaget 10.883 asylansøgere - 44 procent mere end i hele 2013.
Over halvdelen når typisk videre i systemet og fordeles blandt kommunerne.
79 ud af de 98 kommuner har deltaget i undersøgelsen fra LG Insight.
53 procent klarer sig med de almennyttige boligselskaber, 33 procent gør også brug af private udlejere, mens 27 procent må tage alternative løsninger i brug for at få plads til nyankomne flygtninge.
"Alt er i spil, vi er pressede," skriver en integrationsansvarlig fra en kommune, som nu har lejet værelser på byens hostel.
Boligmangel blokerer for integration
Flere andre kommuner angiver vandrehjem, højskoler, campingpladser, ungdomsboliger og ældreboliger som midlertidige løsninger på den akutte boligmangel.
Dansk Flygtningehjælp genkender billedet.
"Man skal fokusere på at give dem en bolig med henblik på, at de skal være her i længere tid. Så principielt er det svaret på, hvorvidt de skal bo på en campingplads. Men vi anerkender, at det er svært at finde boliger. Så hvis ikke man kan finde den bedste løsning, må man finde den næstbedste," siger integrationschef Anette Christoffersen.
Ifølge Birger Mortensen, der er chefkonsulent i Kommunernes Landsforening (KL), er den akutte boligmangel så stor, at det sluger op til 80 procent af arbejdstiden for de integrationsfaglige medarbejdere.
"Rigtig meget tid går med at skaffe de nyankomne flygtninge tag over hovedet, og det går jo ud over det andet arbejde omkring integrationen," siger han.
KL kræver flygtningelandsbyer
På et møde i morgen vil KL forsøge at overtale regeringen til at slække på reglerne for anvisning af bolig til flygtninge.
KL mener, at regeringen skal oprette flygtningelandsbyer for at lette presset på kommunerne, og vil også have lov til at placere flygtninge i ghettoer.
Og så foreslår de en boligportal, hvor private kan udleje sommerhuse og værelser til flygtninge.
Social- og integrationsminister Manu Sareen (R) finder det bekymrende, at næsten hver anden kommune ikke har fundet egnede boliger til de nyankomne flygtninge.
"Det er et højt tal, og vi tager det meget alvorligt. Vi står i en ekstraordinær situation, som kræver ekstraordinære løsninger," siger han.
Nu handler det om at udvise rettidig omhu, understreger Manu Sareen, som af samme grund erklærer sig uforstående over for kommunernes ønske om at placere flygtninge i ghettoer, som i forvejen har en skæv beboersammensætning.
Har kommunen tilvejebragt - eller forventer at tilvejebringe - et passende antal boliger, der dækker jeres forventede antal nyankomne flygtninge og deres boligbehov?
- Ja, vi samarbejder med almennyttige boligselskaber om at udvide antallet af boliger - 53 pct.
- Ja, vi samarbejder med private udlejere om at tilvejebringe et passende antal boliger - 33 pct.
- Nej, vi har (endnu) ikke fundet dækkende og passende boligløsninger - 42 pct.
- Delvis ja, da vi har skabt alternative (og midlertidige) løsninger - 27 pct.
Kilde: LG Insigt for Avisen.dk. Undersøgelsen er udført blandt integrationsansvarlige i kommunerne. 79 har svaret. Flere svar var muligt.