Nogle svagelige ældre ønsker bare at dø, når de dør. Derfor er flere skræmte ved tanken om, at de kan blive genoplivet, hvis de eksempelvis får et hjertestop.
Det siger Margrethe Kähler, ansvarlig for det politiske boligområde i Ældresagen. Hun bakker op om Det Etiske Råds udtalelse om, at det enkelte menneske skal have ret til at frabede sig at blive genoplivet.
- Vi har snakket med ældre, som for alt i verden ikke ønsker at blive genoplivet, fortæller hun.
- De går rundt med et slags halsbånd, hvor der står, at de ikke vil genoplives. Nogle taler også om, at de vil have det tatoveret på brystet. Så det er altså noget, der skræmmer mange, fordi de kan vågne op som hjerneskadede eller lammede.
Det er vigtigt at have god og empatisk samtale med plejepersonalet om døden, hvor også de pårørende bliver inddraget, pointerer Margrethe Kähler.
Mange kan nemlig have det svært med, at deres ægtefælle, ven eller familiemedlem skal dø og frabeder sig genoplivning.
På hospitaler har man pligt til at tage en snak med patienterne om deres ønsker i forhold til genoplivning, og lægen kan notere ønsket i patientens journal.
Men Det Etiske Råd mener altså, at anbefalingerne også skal gælde ældre på plejehjem, ældreboliger og i egne hjem.
Det er Ældresagens holdning, at man også skal kunne frabede sig at blive genoplivet, hvis man falder om et offentligt sted.
- Vi forestiller os, at man har en plastlamineret kort, som ligner donorkortet, som man kan have på sig, siger Magrethe Kähler.
- Vores tanker omkring det her er udelukkende møntet på ældre mennesker. Det ville være bekymrende, hvis yngre mennesker også kan bære sådan et kort og frabede sig genoplivning.
Samtidig foreslår interesseorganisationen, at den praktiserende læge tager en snak med sin patient om genoplivning, når vedkommende fylder 70 år.
/ritzau/