Det lykkedes i weekenden en udenlandsk kvinde og en udenlandsk mand, at stjæle en 74-årig kvindes dankort og tømme det for intet mindre end 123.000 kroner.
Syd- og Sønderjyllands Politi formoder, at parret aflurede kvindens pinkode, da hun købte ind i Netto i Storegade i Bramming.
Det skriver JydskeVestkysten.
Da kvinden kom hjem med sine indkøb traf hun parret, som spurgte om vej til sygehuset i Esbjerg.
Senere opdagede kvinden, at hun havde mistet sit Visa dankort, som der var hævet 123.000 kroner på.
- Tricktyvene er nu om dage så professionelle, så der er grund til at advare om, at man skal være meget på vagt, advarer vagtchef Bjørn Pedersen ved Syd- og Sønderjyllands Politi.