Action-stjernen Jackie Chan er mest kendt for sin akrobatiske kampstil og improviserede våben. Men nu har den kinesiske skuespiller lagt Kung Fu-sværdet på hylden og kaster sig i stedet ind i kinesisk politik.
Den 58-årige stjerne skal de næste fire år være medlem af den nye nationale komité, efter at han blev håndplukket af højtstående politiske ledere.
Jackie Chan har medvirket i over 100 film, men har også haft en karriere som popmusiker, stuntmand, iværksætter og manuskriptforfatter.
Jackie Chan er langt fra den første skuespiller, der går ind i politik. I USA har både den tidligere guvernør i Californien Arnold Schwarzenegger og den tidligere præsident Ronald Reagan gjort karriere som skuespillere, før de gik ind i politik.
Og i Danmark blev skuespiller og komiker Jacob Haugaard i 1994 valgt ind i Folketinget.
Jackie Chan's indtog i kinesisk politisk kommer samtidig med, at landets nye præsident, Xi Jinping skal indsættes.
/ritzau/