Efter en hård fødsel kunne Aarhus Letbane åbne i december 2017. Åbningen var blevet udskudt flere gange. Specielt en planlagt åbning i september, der blev udskudt i sidste øjeblik, fik stor opmærksomhed.
Regnskabet for Aarhus Letbane for året er ikke meget kønnere end forløbet omkring åbningen. En stor nedskrivning har udløst et tilsvarende gevaldigt underskud.
- Nedskrivningen omhandler udelukkende allerede betalte aktiver og udgør derfor ikke en ny udgift for Aarhus Letbane, hedder det på letbanens hjemmeside.
- Med nedskrivningen følger Aarhus Letbane samme regnskabstekniske praksis som eksempelvis Metroselskabet i København og Hovedstadens Letbane. Nettoeffekten af denne ekstraordinære nedskrivning er 636 millioner kroner, skriver Aarhus Letbane videre.
Faktisk er nedskrivningerne på mere end en milliard kroner, hvilket dog bliver delvist opvejet et modregnet tilskud fra staten.
Da letbanen ikke var åben særligt meget af året, kom der ikke mange penge ind. Omsætningen er i årsrapporten opgjort til 2,9 millioner kroner, der kommer fra lejeindtægter.
Og lægger man de normale udgifter oven i den gevaldige nedskrivning, bliver underskuddet for 2017 på markante 706,9 millioner kroner.
- Årets underskud svarer ikke til det forventede, hvilket hovedsageligt skyldes den ovenfor omtalte nedskrivning af anlægsaktiviteterne.
- Egenkapitalen er i 2017 faldet fra 760,4 millioner kroner til 186,8 millioner kroner som følge af underskuddet, skriver Aarhus Letbane.
Aarhus Letbane er ejet af Aarhus Kommune og Region Midtjylland i fællesskab.
Årsrapporten skriver, at det efter åbningen er kørt godt for letbanen, der kører til tiden.
- Ifølge en passagertælling gennemført af Midttrafik i april 2018, har Letbanen 8400 passagerer på en hverdag.
- Det er omkring 2500 flere end den tidligere buslinje 1A mellem Aarhus H og Universitetshospitalet. Letbanen tiltrækker med andre ord mere end 40 procent flere passagerer end bussen, skriver Aarhus Letbane.
/ritzau/