Superligaklubben AaB er i forhandlinger om et salg af angriberen Christian Bassogog, skriver fodboldklubben i fondsbørsmeddelelse.
- Aalborg Boldspilklub A/S har indledt forhandlinger med en udenlandsk klub om et salg af spilleren Christian Bassogog, lyder det fra AaB.
21-årige Christian Bassogog vandt tidligere i februar Africa Cup of Nations med Cameroun, og efterfølgende blev Bassogog kåret til turneringens bedste spiller.
Yderligere informationer fra AaB vil komme, når der enten er opnået en aftale, eller forhandlingerne er brudt sammen.
/ritzau/