Anna Pihl udstøder med armene i vejret et glædens brøl, da hun bliver frifundet for skuddrab og får sit politiskilt tilbage.
Sidste afsnit af TV2 s populære politiserie Anna Pihl sluttede lykkeligt med både smil og boblevand under havepavillonen, på trods af, at hovedpersonen har dræbt et menneske i tjenesten. Men ifølge erfarne forsvarsadvokater i skudsager er virkelighedens verden langtfra som i fiktionens.
- I realiteternes verden er alle er tabere. Både den døde, den dødes familie, politibetjenten og dennes familie bliver ramt af episoden. Det er en voldsom oplevelse for alle, og der er ingen vindere, kun tabere. Og som seer bliver man jo ikke klogere af en rosenrød konklusion, siger forsvarsadvokat Bjørn Elmquist, der senest har været forsvarer for familien til den politidræbte psykisk syge mand i den såkaldte 7-Eleven-sag.
Forherligende serier
Programchef på TV2, Keld Reinicke mener, at seerne vil have foretrækker de lykkelige slutninger.
- Man vil have, at helten vinder. Sådan er det også i eventyr, hvor den gode vinder, og det ville være meget mærkeligt, at lave det på en anden måde. Det er ikke en sand historie om politiets arbejde, den bruger bare politiets rammer,? siger han og understreger, at TV2 har andre programmer til at opveje fiktionen.
Personligt er Bjørn Elmquist ikke overvældende glad for serier som Anna Pihl.
?- Jeg ser det ikke selv. Jeg synes, den slags serier tegner et kvalmt billede af virkeligheden – det er den type serier, der forherliger, men ikke tegner et realistisk billede af virkeligheden. Det er lidt ligesom at se Superman,? siger han.
Fiktion og virkelighed
Forsvarsadvokat og tidligere politianklager, Hugo Steinmetz, mener heller ikke, at serien tilnærmelsesvis afspejler virkeligheden.
?- Folk ser jo amerikanske serier og retssagsdramaer, men jeg håber ikke vi skal begynde at diskutere retssikkerhed ud fra fiktion. At tage udgangspunkt i en tv-serie er for dumt, men jeg har tiltro til, at en stor del befolkningen kan skelne mellem fiktion og virkelighed,? siger han.
Bjørn Elmquist understreger, at det, at adfærden i en skuddrabssag er fundet ustrafbar, ikke er ensbetydende med, at den ikke har været kritisabel.