Stressede pædagoger: Nej til at blive klogere

"Undersøgelsen dokumenterer en ond cirkel, der skal bryde. Ellers giver diskussioner om kvalitetsudvikling og bedre mulighed til børn ikke rigtig mening,” siger Allan Bauman, BUPL. (Foto: Colourbox)

55 procent af pædagogstanden har aldrig deltaget i formel efter- eller videreuddannelse, viser ny undersøgelse. "Vi har et stort problem," erkender BUPL.

Alt for få pædagoger deltager i efteruddannelsesforløb. Det skyldes især en presset hverdag i institutionerne, hvor pædagogerne føler, at de svigter travle kollegaer, hvis de kræver uddannelse.

En ny undersøgelse viser, at 55 procent af pædagogstanden aldrig har deltaget i formel efter- eller videreuddannelse. Det skriver fagbladet Børn&Unge, der udkommer i morgen.

”Vi har et stort problem,” siger Allan Baumann, der er forretningsudvalgsmedlem i BUPL og ansvarlig for uddannelsesområdet, til Avisen.dk.

BUPL: Meget bekymrende

”I lyset af alle de mange diskussioner, der har været om kvalitet i daginstitutionerne, er det meget bekymrende, at der er så få pædagoger, der gør brug af efter- og videreuddannelsesmuligheder.”

Og pædagoger ER nødt til at opdatere deres viden, hvis kvaliteten i daginstitutionerne skal fastholdes og udvikles, understreger Allan Baumann.

Undersøgelsen bygger på både kvalitative interview og spørgeskemaer, der er sendt ud til 11.000 BUPL-medlemmer og hvor 3.091 har svaret.

Heraf er 1.875 pædagoger uden ledelsesansvar, og det er netop pædagogerne ’på gulvet’, som undersøgelsen fokuserer på i analyserne.

Underbemanding

Allan Baumann påpeger, at manglende vikardækning er den primære hindring for, at pædagogerne kommer af sted.

Han kalder det "besynderligt", at kommunerne efterspørger uddannelse og kvalitetsløft, men ikke overvejer hvilke muligheder, de rent faktisk tilbyder pædagogerne, i form af normeringer.

”Pædagogerne siger, at de gerne vil efteruddanne sig, men at de undlader at gøre det af loyalitet over for de kollegaer, som i forvejen løber hurtigt, og som de ikke vil stille i endnu mere pressede situationer,” siger Allan Bauman.

Undersøgelsen dokumenterer "en ond cirkel, der skal brydes", lyder det.

"Ellers giver diskussioner om kvalitetsudvikling og bedre mulighed til børn ikke rigtig mening,” siger Allan Bauman.

KL: Behov for nytænkning

Formanden for KL’s Børne og Kulturudvalg, Jane Findahl (SF), kalder det ”rigtig vigtigt”, at pædagoger gør brug af den forskning, der hele tiden finder sted på området.

Hun mener ikke nødvendigvis, der er behov for flere vikarer til at fylde hullerne hos uddannelseslystne pædagoger.

KL foreslår i udspillet ’Det gode børneliv’, at efteruddannelse nytænkes, så det foregår på arbejdspladsen ved hjælp af eksterne ’undervisere’, der ”oversætter teorierne til praksis”. Det giver pædagogerne mulighed for at arbejde mere direkte med ny viden.

KL: Efteruddannelse ud på arbejdspladsen

”Det skal i langt højere grad foregå i praksis ude på arbejdspladserne, mens man arbejder. Der er mange eksempler på, at det har en meget positiv effekt,” siger Jane Findahl.

På spørgsmålet om, hvordan efteruddannelse ude på arbejdspladserne, løser problemer med vikardækning, peger hun på, at det er en ”anden måde at organiserer efter- og videreuddannelse på".

Da pædagogerne ikke går fra, men uddannes i forbindelse med deres arbejde, er behovet ikke det samme, lyder det.

Fra næste år kan kommunerne i øvrigt se frem til at få en halv milliard ekstra til dagtilbudsområdet om året. Pengene skal bruges til bedre normeringer og på at styrke kvaliteten i landets dagtilbud.