Det bliver uden Liberal Alliance, at regeringen skal forsøge at forhandle energidelen af den kommende finanslov på plads.
Det liberale parti har nu forladt forhandlingerne.
Der er for mange og store afgifter i regeringens planer, efter Liberal Alliances smag.
"Vi har meddelt, at vi ikke kan fortsætte forhandlingerne. Hvis præmissen er, at verdens mest afgiftsplagede land skal have nye afgifter for mellem tre og fem milliarder kroner, så kan jeg ikke se mening med, at vi skal diskutere de mange elementer, der er i energiforliget," siger energiordfører Villum Christensen.
Liberal Alliance kan ikke følge regeringens planer om, at bruge penge på flere vindmøller i en tid, hvor danske virksomheders vækst er i bund.
"Der er rigtig mange paradokser i at klistre landet til med vindmøller, når vi ved, at vi har kæmpe udfordringer med at håndtere strømmen i nettet og skal forære det meste væk, når det blæser," mener Villum Christensen.
Regeringen har i dag udsat den planlagte NOx-afgift, der først indføres til sommer og ikke efter nytår.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.