70 fyresedler er på vej til B&O-ansatte.
Det er virkeligheden for medarbejderne i tv-virksomheden, fordi der skal spares.
Det skriver B&O ifølge Dagbladet Holstebro/Struer i sit regnskab for tredje kvartal, der blev fremlagt onsdag.
De 46 af de 70 medarbejdere vil blive fyret i Danmark og primært i Struer, oplyser direktør Kalle Hvidt Nielsen.
Fyringerne sker, selvom det nye kvartalsregnskab viser et overskud på 28 millioner kroner - som skal sammenlignes med et underskud i samme kvartal sidste år på 205 millioner.
Dertil er omsætningen steget, nemlig med 17 procent.
Alligevel kan flere medarbejdere altså nu se frem til at miste deres arbejde.
Det er ikke første gang, der B&O fyrer mange medarbejdere. For tre år siden blev 300 stillinger nedlagt.