Folketinget er på vej med et forbud mod at holde ræve i fangenskab. Men medlemmerne i Dansk Kennel Klub mener, at forslaget går for vidt.
"Hvis vi ikke har mulighed for at holde ræve i fangenskab - vi har cirka 114 ræve på landsplan - så har vi ikke mulighed for at skabe en ordentlig etisk forsvarlig træning af vores hunde til gravjagt," siger Søren Hecht Petersen fra Dansk Kennel Klub til Nyhedsbureauet Newspaq.
Søren Hecht fortæller, at de ræve, der holdes herhjemme, stort set er tamme og bor i store atriummer og bruges til at træne de hunde, der går ned i hulerne, når man går på rævejagt
Rævejagt efter engelsk forbillede er forbudt i Danmark. Det er dog almindeligt at jage ræve udenfor konkurrencesammenhæng.
Dansk Kennel Klub vil forsøge at overbevise politikerne med justitsminister Brian Mikkelsen (K) i spidsen, når klubben onsdag skal møde for Folketingets Retsudvalg. Her vil de slå til lyd for strammere regler, der beskytter rævene frem for et forbud.