En 80-årig mand har fredag morgen mistet livet i en ulykke med en havetraktor i Ulsted i Vendsyssel, skriver nordjyske.dk.
Han var ved at slå græs langs vejen ved sin ejendom, da havetraktoren tilsyneladende væltede ned i en to meter dyb grøft. Manden landede uheldigt og fik maskinen ned over sig, oplyser Nordjyllands Beredskab ifølge nordjyske.dk.
Det var forbipasserende, som slog alarm om ulykken cirka kvart i otte fredag morgen.
Politiet vurderer ifølge nordjyske.dk, at den 80-årige fik et ildebefindende og derefter forulykkede i grøften.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.