Fængselsbetjente, der bliver truet på livet, og folkeskolelærere, der får kastet stole efter sig.
Ligesom mange andre offentligt ansatte risikerer de at komme til skade fysisk eller psykisk, når de går på arbejde.
Fra årsskiftet og frem til slutningen af oktober er der 2.734 gange blevet rejst tiltale mod en person, fordi vedkommende har udøvet vold eller opført sig truende overfor en offentligt ansat.
I 2.659 af sagerne er der faldet dom, afslører nye tal, som Rigsadvokaten har trukket for Avisen.dk.
Mere almindeligt at anmelde
Det er blevet langt mere udbredt, at offentligt ansatte anmelder hændelser, hvis de er blevet slået, bidt eller har fået en dødstrussel på jobbet, forklarer Lars Peter Andersen. Han er psykolog og arbejdsmiljøforsker ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning.
- Anmeldelserne er helt klart blevet et redskab, man har taget i brug, og nogle steder er det blevet en politik, at det skal anmeldes til politiet, siger han til Avisen.dk.
Voldsanmeldelser på arbejdspladser steg voldsomt sidste år, hvor der blev registreret 4.835 ofre for vold og trusler mod nogen i offentlig tjeneste. Det var hele 72 procent flere end i 2015, viste tal fra Danmarks Statistik.
Vi finder os i mindre
En forklaring på stigningen i anmeldelser er blandt andet, at man tidligere stort set kun anmeldte sager, hvis der var tale om decideret vold. Men i dag bliver lovparagraffen om vold og trusler mod offentligt ansatte brugt mere flittigt.
Det påpeger kriminolog ved Københavns Universitet Peter Kruize. Han var en af forskerne bag en omfattende undersøgelse, der viste, at antallet af anmeldelser om vold og trusler mod offentligt ansatte steg eksplosivt fra starten af 90’erne og frem til 2006.
- Det er nok en generel tendens i vores samfund, at vi ikke vil finde os i vold eller voldelig opførsel. Det betød også meget, at Rigsadvokaten fastslog, at det også skal anmeldes, hvis nogen spytter på eller truer en offentligt ansat, siger han.
Kasper har vidnet i retten
Sidste år gik det værst udover sosu-assistenterne, der anmeldte 842 tilfælde af vold eller trusler.
En af dem, der har anmeldt patienter til politiet og en enkelt gang vidnet i retten, er den 22-årige social- og sundhedsassistent Kasper Soelberg, der arbejder på en psykiatrisk afdeling i Randers.
Han er både blevet truet på livet og har fået en på siden af hovedet. Men når han sammen med sin arbejdsplads har anmeldt sager, har det aldrig været for at ramme patienter, understreger han.
- Jeg har aldrig tænkt, at nu skal du have din straf, fordi du har gjort noget mod mig. Patienterne ønsker jo ikke at gøre skade på os, men de er presset af deres sygdom, og så står vi som personale i første parket. Den lave normering betyder jo også noget, siger han.
Relation er afgørende
Ifølge Lars Peter Andersen er medarbejdere som pædagoger, lærere eller sygeplejersker, der arbejder i omsorgsfag, ofte mindre tilbøjelige til at anmelde hændelser. Mange ønsker både at beskytte og opretholde en god relation til barnet, eleven eller patienten.
- Der er det lidt noget andet, når man ikke kender den person, der overfalder en, hvis man nu er buschauffør eller togkontrollør. Der ønsker man sig måske mere, at retfærdigheden sker fyldest ved, at modparten får en straf, pointerer han.
Lars Peter Andersen peger på, at stigningen i anmeldelser også kan hænge sammen med, at der er kommet et krav om, at hvis man skal komme i betragtning til at få erstatning efter offererstatningsloven, er der krav om en politianmeldelse senest 72 timer efter overfald.
Usikkert om volden stiger
Forrige år og sidste år faldt der henholdsvis 2.707 og 2.858 domme om trusler og vold mod personer i offentlig tjeneste.
Men selvom der på bare ti måneder er faldet 2.659 domme i år, er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at volden er stigende. Det kan nemlig være vanskeligt at sammenligne tallene fra 2017 med tidligere år, da der sidste år trådte en lovændring i kraft.
Som en del af den såkaldte respektpakke, fik den daværende justitsminister, Søren Pind (V), indført hårdere straffe for vold og trusler mod offentligt ansatte.
Det udvidede også rammerne for, hvornår en person kan straffes for at true eller være voldelig over for en offentligt ansat.