Medarbejderne ved Jobcenter Lærkevej i København føler sig ofte truet af borgerne. Mere end en fjerdedel af dem har inden for det seneste år oplevet trusler om vold én eller flere gange fra en borger.

Det viser en aktindsigt, som Avisen.dk har fået fra Københavns Kommune i alle kommunens jobcentres arbejdspladsvurderinger, nogle steder kaldet trivselsmålinger.

Den seneste måling fra Center for Jobindsats - som er centret, der ligger på Lærkevej i det københavnske nordvestkvarter - viser, at 27 procent af medarbejderne har oplevet trusler om vold fra borgere det seneste år. De 27 procent er samtidigt en stigning, hvis man ser på centrets forrige trivselsmåling fra 2015, hvor 21 procent modtog trusler.

Ifølge jobcenterchef Maria Boje hænger det blandt andet sammen med, at regeringen i 2016 strammede reglerne for kontanthjælp. Ændringerne betød, at mange fik besked på, at deres ydelse blev lavere.

- Flere borgere mærkede altså en relativt stor økonomisk forandring af deres forsørgelsesgrundlag. En økonomisk usikkerhed som mange af vores borgere havde og har svært ved at forstå, og det resulterede desværre i en række flere episoder og trusler til medarbejderne, siger Maria Boje og understreger:

- Når det gælder vold og trusler om vold så er ét eksempel - ét for meget. Det bør ikke være en del af arbejdslivet, at medarbejdere udsættes for vold og trusler. Derfor tager vi også alle episoder alvorligt, siger hun.

Flest trusler på Lærkevej

Jobcentret på Lærkevej i København topper en kedelig statistik, da det ligger markant højere end kommunens andre jobcentre, men også over landsgennemsnittet for trusler om vold.

Jobcenter Lærkevej er nemlig klart det jobcenter i København, hvor de ansatte udsættes for flest trusler. I kommunens resterende centre har henholdsvis 7 procent og 12 procent af de ansatte modtaget trusler om vold. Det giver Jobcenter Lærkevej mere end dobbelt så mange og fire gange så mange trusler om vold. 

Det hænger ifølge Maria Boje meget sammen med de borgere, der er tilknyttet jobcentret på Lærkevej.

- Vi er jo jobcentret for de aktivitetsparate og ressourceforløbsborgere over 30 år i København. Det vil sige, vi har de borgere, der er karakteriseret ved også at have andre udfordringer end ledighed, det kan være psykisk sygdom, langvarig kontanthjælpshistorik, misbrug, sociale og helbredsmæssige udfordringer osv. – oftest i en kombination af flere. Det er altså typisk borgere, der har ret meget brug for hjælp, siger hun.

Det omstridte københavnske jobcenter ligger også langt over landsgennemsnittet. Det viser en rundspørge, HK Kommunal lavede i 2016 blandt deres medlemmer på jobcentre i hele landet. Her svarede 9,7 procent af landets jobcenter-medarbejdere, at de har været udsat for trusler om vold. HK Kommunal repræsenterer sammen med Socialrådgiverforeningen en andel af medarbejdergruppen hos jobcentrene.

Det udskældte jobcenter Lærkevej i København har også flere gange været centrum for diskussion om reformer. Centret har stået model til flere demonstrationer blandt andet fra gruppen Jobcentrets Ofre om en stram tilgang til førtidspension.

Kan betyde sygemelding

At blive udsat for trusler kan have en lang række psykiske konsekvenser for medarbejderen, deriblandt at gå udover trivsel og arbejdsglæden, vurderer psykolog ved arbejdsmedicinsk klinik i Herning, Lars Peter Andersen, der har forsket i arbejdsrelateret vold.

- Det kan påvirke i den grad, at du bliver bange for at gå på arbejde og møde borgeren igen. I værste tilfælde kan det blive så slemt, at man må sygemelde sig, for eksempel med depression, siger Lars Peter Andersen.

Psykolog Lars Peter Andersen kalder det dermed også en afmagtssituation fra borgerne, hvis de truer sagsbehandlere. 

- Det er borgere, der er presset økonomisk, socialt og ved deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi ved selv, at når vi er presset, kan vi miste kontrollen - det samme gælder disse borgere. Der skal ikke så meget til, når de er presset i forvejen, siger Lars Peter Andersen.

Politikere, tag ansvar!

Dansk Socialraadgiverforening, der repræsenterer flere af jobcentrets ansatte, mener, at der skal tages hånd om problemet her og nu. 

Og foreningen peger på, at det er politikerne, der skal tage det store ansvar - både folketingspolitikere og kommunalpolitikere.

- Det er trist, men desværre ikke overraskende. Sagsbehandlingen bliver i hvert fald ikke bedre af, at der er nogle, der bliver truet, siger socialrådgiverforeningens formand for region øst, Rasmus Balslev. 

Regionsformanden erkender, at problemet er landsdækkende for socialrådgivere i jobcentrene. I nogle kommuner mere end andre. 

De går efter budbringeren

Beskæftigelsesborgmester i København, Anne Mee Allerslev (R), har tidligere kaldt loven for alt for stram, og førtidspension for noget, man kun kunne få tildelt, hvis man var mere død end levende.

- Det skal lige understreges, at socialrådgiverne ikke er blevet mere nærtagende. Jeg tror bare, at der er flere borgere, der vender vreden mod budbringeren - socialrådgiveren - frem for loven. Og det er ærgerligt, siger Rasmus Balslev. 

Desuden sidder sagsbehandlerne på Jobcenter Lærkevej med gennemsnitligt 180-220 borgere. Det er i gennemsnit omkring fire gange så mange sager, som Socialrådgiverne har anbefalet.