Med en 33 cm lang grangren tværs gennem halsen ankom Michelle Childers forleden til St. Patrick Hospital i Missoula, Idaho USA.
Hvad der skulle have været en hyggelig køretur i det naturskønne område på grænsen mellem Idaho og Montana var nær endt med dødelig udgang for den 20-årige Michelle.
Bedst som den unge kvinde kom kørende ved Lochsa River væltede et grantræ ned over bilen og stoppede brat for familiehyggen.
Efter den første forskrækkelse havde lagt, bemærkede Michelle, at hun havde en besynderlig trykken i hals og skulder.
Chokeret opdagede hun og hendes mand, Daniel, at en af træets grene var gået tværs gennem Michelles hals. Michelle og hendes mand skiftede plads, og han kørte hende hurtigt til St. Patrick Hospital.
Her blev hun bragt direkte fra skadestuen til operationsbordet. Et operationshold brugte mere end seks timer på at fjerne grangrenen fra det følsomme sted.
Michelle Childers slipper uden men. Hun er udskrevet fra hospitalet og kommer sig i sikkerhed i sit eget hus.