Der skete flere alvorlige arbejdsulykker i 2010 og antallet af de meget alvorlige ulykker med amputationer faldt ikke.
166 – heraf flest mænd - mistede lemmer på jobbet i fjor. Tallet for 2009 var præcis det samme.
Til sammenligning er antallet af dødsulykker faldet de senere par år. Men trods flere kampagner er det ikke lykkedes at nedbringe de alvorlige arbejdsulykker.
"Det selvfølgelig alvorligt og meget kedeligt, at tallet ikke er faldet," siger Arbejdstilsynets chefkonsulent Niels Kofod.
Hånd fra håndleddet
147 mistede en eller flere fingre. To gange kostede en ulykke en hel hånd fra håndleddet. Seks gange måtte fødder eller ben sættes af.
Det bekymrer Foreningen for Amputerede, der hidtil ikke har været opmærksom på antallet af arbejdsulykker, hvor folk mister legemsdele.
"Det er et forfærdende og alt for høje tal," siger konsulent Inger Larsen fra Foreningen for Amputerede.
Mister en del af sig selv
"Det er meget traumatiserende for den enkelte at miste en del af sig selv, og vi må på det kraftigste opfordre til, at arbejdsmarkedets parter får fokus på problemet," opfordrer hun.
Inger Larsen siger, at amputationer som sker ved arbejdsulykker ofte opleves som mere traumatiske, end amputationer som følge af sygdom.
Kommer lemlæstede hjem
"Det er raske og rørige mennesker, der går på job for at yde en indsats. De oplever stor smerte, og kommer lemlæstede hjem til familien, som også reagerer med chok," forklarer hun.
I nogle tilfælde mister den amputerede en del eller hele sin arbejdsevne. Det kan i sidste ende føre til depressioner og socialt armod, fortæller arbejdsmiljøpolitisk konsulent i 3F, Palle Larsen.
Risikerer depression
"Nogle ender i en situation, hvor de helt må forlade arbejdsmarkedet. I bedste fald kan virksomheden få dem omskolet til en anden funktion. Men det værste er jo, at man risikerer at få forringet sin livskvalitet så meget, at man få en depression," siger Palle Larsen.
Han fortæller, at langt de fleste amputerede er mænd. Og ulykkerne sker typisk inden for byggeriet eller industrien.
"Det skyldes ofte lemfældig omgang med kraftige maskiner. Det kan være på et trykkeri, hvor man skal reparere noget og ikke tilslutter sikkerhedsforanstaltninger," siger Palle Larsen.
Produktions-iver
"Det kan også ske i iver for at nå en høj produktivitet, at man fjerner en skærm fra en maskine for at skrue på noget," fortæller han.
De seneste fem år er i alt 281.000 arbejdsulykker endt i knap 1.200 amputationer.
Træ- og møbelarbejdere har traditionelt set været en faggruppe, der har mistet lemmer til skarpe værktøjer, men her udviklingen gået den anden vej. I 2005 mistede 19 træ- og møbelarbejdere en legemsdel. Det var i sidste år nede på fem tilfælde.
Klassens slemme dreng
"Vi har været klassens slemme dreng. Men nu er vi blevet klassens pæne dreng," siger konsulent Michael Eirup fra Træets Arbejdsgivere, der er en del af Dansk Industri.
"Det skyldes en række sikkerhedsinitiativer på arbejdspladserne. Men det vigtigste er, at arbejdsmarkedets parter er helt enige om at bekæmpe ulykkerne. Det er både tragisk, og så koster det på bundlinjen. Så det er i alles interesse," forklarer han.
Samlet set skete der i Danmark knap 2.000 flere arbejdsulykker i 2010 i forhold til året før.
For mange alvorlige ulykker
Og det er for mange, erkender Arbejdsmiljørådet. Derfor er nedbringelse af arbejdsulykker et mål i de næste ti år.
"Det er for mange. Derfor er det et prioriteret mål frem til 2020, at antallet af arbejdsulykker skal reduceres med 25 procent," siger sekretariatschef Peter Persson i Arbejdsmiljørådet.