103 medarbejdere stak af fra Arbejdstilsynet: S vil hæve bødestraffen

Uacceptabelt, siger beskæftigelsesministeren om medarbejdere, der flygter, når Arbejdstilsynet kommer på virksomhedsbesøg. Højere bøder, kædeansvar og flere penge til tilsynet er opskriften på at løse problemerne, mener Socialdemokratiet.
103 personer stak af i løbet af 2017, da de så Arbejdstilsynets grønne hjelme. Det skal der gøres noget ved, mener Socialdemokratiets Mattias Tesfaye.
103 personer stak af i løbet af 2017, da de så Arbejdstilsynets grønne hjelme. Det skal der gøres noget ved, mener Socialdemokratiets Mattias Tesfaye. Foto: Jeppe Michael Jensen og Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Når Arbejdstilsynet kommer forbi de danske arbejdspladser, er det langt fra alle steder, de udsendte kontrollanter bliver budt på kaffe og en snak. 

I perioden fra marts 2017 og året ud har Arbejdstilsynets Tilsyncenter Øst, der dækker Danmark øst for Storebælt, oplevet, at medarbejdere på 40 arbejdspladser stak af. I alt 103 personer tog flugten, viser et svar givet af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til Folketingets beskæftigelsesudvalg.

At nogle medarbejdere tilsyneladende stikker i rend ved synet af danske myndigheder, er et stort problem, mener Socialdemokratiets social dumping-ordfører, Mattias Tesfaye.

- Jeg synes, det er voldsomt, at et tilsynscenter så mange gange har oplevet, at folk løber fra myndighederne. Det overrasker mig faktisk, siger Mattias Tesfaye til Avisen.dk.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Arbejdstilsynet. Men i oktober kunne Avisen.dk berette, at 55 personer i løbet af 2017 var flygtet fra tilsynet. Dengang oplyste tilsynschef Brian Brik Larsen, at det oftest er udenlandsk arbejdskraft på byggepladser og i restaurantionsbranchen, der tager flugten.

Større bøder

Står det til Socialdemokratiet skal der tilføres flere penge til Arbejdstilsynet. Mattias Tesfaye ønsker desuden at ramme arbejdsgivere, der bryder reglerne, endnu hårdere på pengepungen.

- Det er klart, at bødestraffen er for lav. Det virker, hvis arbejdsgiverne ved, at hvis de systematisk ansætter uden arbejdstilladelse, koster det en stor bøde, siger Mattias Tesfaye.

Han mener, at det i sig selv bør være skærpende, hvis man kan dokumentere, at arbejdsgivere har bedt medarbejdere om at flygte.

- Det er jo ikke fæstebønder men lønmodtagere med egne rettigheder. De skal ikke have mundkurv på. I Danmark fungerer det sådan, at myndigheder og fagforeninger snakker med de almindelige ansatte. Det er helt normalt, at man stopper manden med murerskeen og snakker med ham, siger Mattias Tesfaye.

Mindre snak, mere handling

Mattias Tesfaye mener ikke, at det danske arbejdsmarked har været rustet godt nok til at imødekomme de seneste års store forandringer på arbejdsmarkedet.  

- Vi har altid haft et velorganiseret arbejdsmarked, hvor folk har opført sig ordentligt, talt sandt og været samarbejdsvillige. Der sker så det, at der fra 2004 (EU's østudvidelse, hvor 10 østeuropæiske lande kom med, red.) kommer en række virksomheder hertil med en anden kultur, der måske har ramt vores lidt naive og blåøjede arbejdsmarked, siger Mattias Tesfaye og fortsætter:

- Myndighederne har lidt regnet med, at de her virksomheder bare ville sætte sig ned og snakke med Arbejdstilsynet. Vi kan ikke både have åbne grænser og så et naivt system med få stikprøve-kontroller. Vi bliver nødt til at acceptere den præmis, at der skal kontrolleres og sanktioneres.

Højere bøder og et stærkere arbejdstilsyn. Det har man jo hørt før. Hvorfor bliver det her bedre, hvis I sidder med magten efter næste valg?

- Jeg forstår godt, hvis folk læser det her og tænker: 'Det har vi hørt før, men der sker ikke noget'. Derfor foreslår vi - foruden flere ressourcer til Arbejdstilsynet og højere bøder - at der bliver indført kædeansvar. Så hvis medarbejdere fra en underentreprenør eksempelvis fiser ud af byggepladsen, skal det også kunne give en bøde til hovedentreprenøren, siger Mattias Tesfaye.

Troels Lund: 'Det er uacceptabelt'

I et skriftligt svar til Avisen.dk understreger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) , at han finder det 'uacceptabelt', at folk flygter fra tilsynet.

- Jeg finder det derfor helt centralt, at tilsynet med området sker som led i en fælles myndighedsindsats, hvor både politiet, Arbejdstilsynet og Skat deltager i fælles koordinerede kontrolbesøg for at sikre en effektiv imødegåelse af problemet, og at Arbejdstilsynet i øvrigt har mulighed for at kontakte politiet, hvis problemet opstår, skriver Troels Lund Poulsen.

Derfor, forklarer ministeren, skal Arbejdstilsynet fortsat følge udviklingen og lave optællinger på, hvor mange der flygter ved tilsynsbesøg. Hvis udviklingen fortsætter, skal problemet tages op med relevante myndigheder, skriver han.

- Derudover vil der løbende blive fulgt op på dette i den faste kvartalsvise afrapportering af myndighedsindsatsen for ordnede forhold, pointerer Troels Lund Poulsen.

Sjældent syn hos politiet

Det er Arbejdstilsynet, Skat og Rigspolitiet der fører kontrol med social dumping i Danmark. Skat registrerer ikke, om personer flygter under kontrolbesøg.

Rigspolitiet registrerer heller ikke fast. I stedet har de indhentet udtalelser fra de forskellige politikredse:

Bornholms-, Sydsjællands og Lolland-Falsters-, Syd- og Sønderjyllands- og Vestjyllands Politi oplyser, at de ikke har kendskab til sager, hvor folk er flygtet.

Nordjyllands Politi oplyser, at det sker yderst sjældent, og at der ligger to sager fra nogle få år tilbage på nogle restauranter.

Fyns Politi har kendskab til to tilfælde i 2015, hvor i alt tre personer løb fra politiet.

I alt fem personer flygtede ved to tilfælde i 2014 og 2015 fra Østjyllands Politi.

Københavns Vestegns Politi oplyser, at det sker 10-15 gange i løbet af året.

Sydøstjyllands Politi har kendskab til to tilfælde de seneste syv år - her blev personerne pågrebet. Det samme gjorde de hos Midt- og Vestsjællands Politi, der også kun har kendskab til få tilfælde.

Hos Københavns Politi sker det sjældent.

Politiet søger langt hen ad vejen at sikre flugtruterne inden kontrollen, men det kan være svært på større arbejdspladser som eksempelvis byggepladser. 

Hvis en person flygter, vil politiet forsøge at fange vedkommende. Lykkes det ikke, forsøger man at identificere personen ved at afhøre kollegerne på kontrolstedet. Desuden kan de finde på at følge op med nye kontrolbesøg.

Kilde: Svar givet til Folketingets Beskæftigelsesudvalg indhentet af Justitsministeriet pba. tal fra politikredsene.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.