My name is Eilish. Billie Eilish.
Ældre fans af James Bond vil måske have svært genkende navnet, men ikke desto mindre bliver det den amerikanske teenage-stjerne Billie Eilish, som skal stå for titelsangen til den kommende Bond-film.
Det blev tirsdag afsløret på James Bonds officielle Twitter-profil, der naturligvis bare hedder “@007”.
Den 18-årige Billie Eilish er den hidtil yngste kunstner, der får æren af lave titelmelodien. Eilish blev født i 2001, og der er i hendes levetid blot blevet lavet fem James Bond-film.
Billie Eilish skal lave sangen i samarbejde med sin 22-årige storebror Finneas O’Connell og udtrykker selv begejstring over at skulle stå for titelsangen til et af filmuniversets største og mest sejlivede brands.
- Det føles på alle måder helt vanvittigt at være en del af det her. Det er en kæmpe ære at få lov til at lave titelsangen til en film, der er en del af sådan en legendarisk serie. James Bond er den sejeste filmfranchise, der nogensinde har eksisteret. Jeg er stadig i chok, lyder det fra Billie Eilish.
Den kommende James Bond-film, der får titlen “No Time to Die” er den 25. i rækken og bliver den sidste med Daniel Craig i hovedrollen som Bond.
Danske Claes Bang, der nyder stor succes efter sin rolle i den nye Netflix-serie Dracula, er blevet nævnt som en mulig afløser.
“No Time to Die” får premiere 2. april.