Med De Konservatives indtræden i regeringen er vejen banet for, at det allerede til sommer bliver dyrere for virksomheder at have ansatte i korttidsansættelser.
Fra 1. juni skal virksomheden igen betale dagpenge i 2 dage for deres tidligere medarbejdere, der har været ansat i under tre måneder.
De Konservative har indtil nu blokeret for at genindføre de såkaldte G-dage. Men det er slut nu, efter partiet er blevet en del af regeringen.
Dermed bliver en regning på 10 millioner kroner om året sendt videre til arbejdsgiverne.
I oktober 2015 blev der indgået et forlig mellem landets tre største partier - Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Venstre - om en reform af dagpenge.
En del af reformen handler om at såkaldte godtgørelses-dage. I fagsproget G-dage. Det er dage, hvor udgiften til dagpenge betales af arbejdsgiveren.
Et eksempel: Et firma hyrer en mand til at gøre rent i tre uger. Efter de tre uger bliver han arbejdsløs og skal på dagpenge. De første to dage, han er på dagpenge, skal arbejdsgiveren betale udgiften.
I 2014 blev et bredt flertal i Folketinget - inklusive Konservative - ellers enige om, at G-dagene for ansættelser kortere end tre måneder skulle udfases. I 2018 skulle de være helt væk.
Derfor ville Konservative blokere for, at dagpengeaftalens afsnit om at bevare to G-dage ved alle typer af ansættelser kunne genindføres før efter næste valg.
Men med dannelsen af VLAK-regering er Konservative nu en del dagpengeaftalen, og dermed bliver de to G-dage alligevel en realitet fra 1. juli 2017.
De to arbejdsgiver-betalte G-dage skal ifølge dagpengeaftalen sikre, at statskassen sparer 10 millioner kroner om året.
UDVID
Minister: Nu er der politisk opbakning
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har ellers tidligere kaldt forslaget for "en ommer", som vil gøre det dyrere at være virksomhed og sværere at ansætte nye folk.
- Jeg går ud fra, at de borgerlige partier kan blive enige om at gøre det nemmere og ikke vanskeligere at drive virksomhed i Danmark og dermed at afvise forslaget om G-dage, sagde Brian Mikkelsen i oktober 2015 til Dagens Byggeri.
Men da De Konservative sagde ja tak til ministerposter, sagde partiet også ja tak til at sende millionregningen for G-dagene videre til virksomhederne, fastslår beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i et skriftligt svar til Folketinget.
Med dannelsen af VLAK-regeringen har Konservative og Liberal Alliance tiltrådt alle forlig, som den tidligere Venstre-regering var en del af; herunder dagpengeaftalen.
Derfor kan G-dagene genindføres sammen med resten af dagpengeaftalen - og ikke først efter næste valg, som Konservative havde krævet - oplyser beskæftigelsesministeren.
"Blandt aftalepartierne er der nu politisk opbakning til at sætte de nye regler om G-dage i kraft den 1. juli 2017 sammen med ikrafttrædelsen af det nye dagpengesystem," skriver Troels Lund Poulsen.
Dansk Erhverv: Straffer virksomhederne for at ansætte folk
Hos Dansk Erhverv ærgrer man sig over, at Konservatives indtræden i regeringen betyder, at G-dagene ved korttidsansættelser genindføres allerede til sommer.
Underdirektør Stine Pilegaard Jespersen påpeger, at det strider mod intentionen i dagpengeaftalen om at få de ledige til at påtage sig al slags arbejde.
- På den ene side opfordrer man til, at ledige påtager sig deltidsarbejde og korttidsansættelser for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Og på den anden side straffer man så de virksomheder, der hjælper dem på vej og ansætter folk i kortere tidsperioder.
- Vi håber naturligvis, at politikerne kommer på andre tanker, siger hun.
Det er ikke mindst vikarbranchen, som får en ekstraregning med genindførelsen af G-dage ved korttidsansættelser, lyder det fra Dansk Erhverv.
- Men vi har et meget mobilt arbejdsmarked, hvor mellem en tredjedel og en fjerdedel af arbejdsstyrken skifter job om året på enten eget eller arbejdsgivernes initiativ, så det er alle typer virksomheder, der bliver ramt, siger Stine Pilegaard Jespersen.
Håndværksrådet: Regeringen fører socialdemokratisk politik
Også i håndværksvirksomheder, hvor hver en krone bliver vendt, er genindførelsen af G-dage en ubehagelig nyhed, som i sidste ende kan afholde virksomhederne fra at ansætte nye folk, lyder advarslen fra Niels Techen, formand for Håndværksrådet og Dansk Håndværk.
- Jeg er sikker på, at man vil kunne finde eksempler på arbejdsløse, som kunne have fået en korttidsansættelse, men så alligevel ikke får det. Og jeg kan ikke tro, at det er hensigten.
- Der er rigeligt med byrder i forvejen, så det er da uheldigt, at man nu igen pålægger virksomhederne en ekstra udgift, siger Niels Techen.
At det er en konservativ kovending, som får en borgerlig-liberal regering til at pålægge erhvervslivet ekstra udgifter og administrative byrder, kommer ikke bag på håndværks-formanden.
- Der er ikke noget, der kan overraske mig mere. Det er åbenbart sådan, at når man har en borgerlig regering her i landet, så bliver der ført mere socialdemokratisk politik, end når man har en socialdemokratisk regering. Det er det her desværre endnu et eksempel på, siger Niels Techen.
I oktober 2015 blev der indgået et forlig mellem landets tre største partier - Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Venstre - om en reform af dagpenge.
En del af reformen handler om at såkaldte godtgørelses-dage. I fagsproget G-dage. Det er dage, hvor udgiften til dagpenge betales af arbejdsgiveren.
Et eksempel: Et firma hyrer en mand til at gøre rent i tre uger. Efter de tre uger bliver han arbejdsløs og skal på dagpenge. De første to dage, han er på dagpenge, skal arbejdsgiveren betale udgiften.
I 2014 blev et bredt flertal i Folketinget - inklusive Konservative - ellers enige om, at G-dagene for ansættelser kortere end tre måneder skulle udfases. I 2018 skulle de være helt væk.
Derfor ville Konservative blokere for, at dagpengeaftalens afsnit om at bevare to G-dage ved alle typer af ansættelser kunne genindføres før efter næste valg.
Men med dannelsen af VLAK-regering er Konservative nu en del dagpengeaftalen, og dermed bliver de to G-dage alligevel en realitet fra 1. juli 2017.
De to arbejdsgiver-betalte G-dage skal ifølge dagpengeaftalen sikre, at statskassen sparer 10 millioner kroner om året.