Uanset om de plukker tomater i et drivhus eller fuger fliser i en forstadsvilla, har EU-borgere adgang til danske dagpenge efter tre måneders arbejde i Danmark, skriver Jyllands-Posten.
Dermed er dagpengene ligesom for eksempel SU og børnepenge endnu et eksempel på, at danske, skattefinansierede velfærdsydelser fremover kan komme under pres fra udlændinge, der ikke betaler skat over et helt arbejdsliv.
- Det er stærkt bekymrende, at udlændinge så relativt hurtigt kan få adgang til vores dagpengesystem, siger medlem af beskæftigelsesudvalget Inger Støjberg (V).
Hun opfordrer regeringen til at indlede forhandlinger om, hvordan såkaldt "velfærds-turisme" kan begrænses.
For at få adgang til dagpenge i Danmark er det et krav, at udlændinge har arbejdet i hjemlandet og været medlemmer af deres hjemlige arbejdsløshedskasse i ni måneder.
I flere europæiske lande er det i modsætning til i Danmark obligatorisk at være medlem af en a-kasse. Derfor kan de fleste EU-borgere hurtigt blive i stand til at hæve danske dagpenge i to år.
- Dette problem er potentielt så alvorligt, at der er ualmindelig god grund til at følge det ekstremt tæt, siger direktør i a-kassernes brancheorganisation, Verner Sand Kirk, til Jyllands-Posten.
Kun 42 udlændinge modtager lige nu danske dagpenge, der fortrinsvist er optjent i hjemlandet, oplyser Beskæftigelsesministeriet til Jyllands-Posten.
/ritzau/