Der er mere end 100 politiske partier at vælge imellem, når Himalaya-staten Nepal for anden gang forsøger at vælge en forsamling, der kan skrive en grundlov samt bekæmpe korruption, kaos og underudvikling. De kan vælge mellem 16.000 kandidater, hvoraf knap 6.000 er kvinder.
Målet er at udpege en grundlovgivende forsamling på 601 personer, der samtidig skal regere landet.
Forsøget blev gjort i 2008 efter en dødbringende borgerkrig mellem royalister og maoister, der kostede 16.000 mennesker livet. Siden har de politiske kampe bølget over landet uden noget vinder. Mange af de samme ansigter fra dengang er på valg i dag, hvilket ikke inspirerer vælgere voldsomt meget.
Hvordan styre
Der er mange etniske grupper i Nepal, der hver ønsker deres eget område at styre under et føderalt system. Om det så skal være baseret på sprog eller geografi eller en kombination, kan man ikke blive enige om. De store partier vil helst regere hele landet uden snærende etniske grænser.
Politikersnak dominerer snarere end løsninger, skriver ABC. Både de højreorienterede ledere og maoisternes chefer har været ude af stand til at løfte landet ud af fattigdom. Og så er der hinduister og royalister og alle de andre partier. De er 12 millioner godt trætte vælgere i Nepal. Deres tillid til en demokratisk styreform er beskadiget.
Problematisk
I de seneste måneder har formanden for Nepals Højesteret leder et forretningsministerium. Den løsning har i sig selv været yderst problematisk, fordi der sådan set ikke er hjemmel for den slags i landet. Ikke overraskende har forskellige grupper opfordret til boycot af valget - og der meldes om episoder som et par bombesprængninger rundt omkring, skriver BBC.
FN's generalsekretær, Ban KI-moon, har appeleret til nepaleserne om at deltage i afstemningen og gøre det i ro og orden. Han beder dem også tænke sig godt om, idet øvelsen bestemt ikke har virket før (altså efter 2008), skriver Xinhuanet.