De rige lande må op med pengepungen og betale for naturkatastrofer i Afrika. Samtidig skal de investere flere penge i grøn vækst på det fattige kontinent - og så skal de rige industrilandes CO2-reduktion være endnu mere ambitiøs.

Sådan lyder de afrikanske landes krav ved FN's klimatopmøde i København - og derfor hviler der en konstant trussel om, at de tager flyet hjem, sådan som de tidligere har gjort ved forhandlingerne i Barcelona.

Men på dette tidspunkt i forhandlingerne i København ligner det spil for galleriet, vurderer professor Ellen Margrethe Basse, leder af Aarhus Universitets klimasekretariat.

"Umiddelbart ligner det en måde at lægge pres på de andre forhandlere. For at understrege, at de fattige lande ikke vil acceptere bløde landinger. Når 192 lande skal være enige, så er det uheldigt at en gruppe af fattige lande forlader mødet. Så jeg tror, det er teatertorden," siger hun til Nyhedsbureauet Newspaq.

De fattige lande bliver forpligtet til at indføre nogle politiske handlingsplaner på klimaområdet. Men de bliver ikke forpligtet til at reducere deres CO2-udledning.

Så det er ikke fordi, de rige lande stiller nogle krav til dem, som de ikke kan acceptere, siger Ellen Margrethe Basse.

"Ulandene har kun en begrænset udledning. Det handler i stedet om, at de vil sikre sig, at industrilandene reducerer voldsomt, og at de får en ordentlig pose penge til klimatilpasning og til vækst. De vil have hjælp til grøn vækst, uden at det medfører kraftig stigende forurening," siger professoren.

Ulandene lod mandag vide, at de var tæt på at boykotte forhandlingerne. Men tidspunktet er besynderligt, fordi FN i weekenden fremlagde papirer fra to arbejdsgrupper, som ulandene i allerhøjeste grad har interesse i at få implementeret i forhandlingerne.

Siden COP13 på Bali i 2007 de to arbejdsgrupper arbejdet i to spor:

Den ene arbejder med en videreførelse af Kyoto-protokollen og lægger op til, at industrilandende skal reducere udledning med 30 til 45 procent efter 2013.

Den anden gruppe arbejder med ændringer af konventionen og sendte sit arbejdspapir ud samtidig i lørdags. Her er der også lagt op til en reduktion af CO2-udledning med op til 40 procent op til 2020.

"Med de to arbejdspapirer på forhandlingsbordet, som man må gå ud fra er det, der skal forhandles ud fra, fordi det er mandatet for de to arbejdsgrupper, der virker det underligt, at ulandene siger, nu går vi," vurderer professor Ellen Margrethe Basse.