Allerede fra torsdag ventes ukrainere at kunne søge om opholdsgrundlag gennem en særlov, som lovbehandles på blot tre dage, hvilket ellers kan tage måneder.
Det fremgår af et lovforslag, der skal tage hånd om de flere tusinde ukrainere, der ventes at komme til Danmark fra krigen i Ukraine. En krig, som Rusland står bag.
Særloven betyder, at ukrainere ikke skal sidde i flygtningecentre eller andre steder i lang tid, men derimod hurtigt kan blive integreret og komme ud på arbejdsmarkedet.
Det skaber et grundlag for en hverdag med uddannelse og arbejde, og hvor børnene kan komme i skole i Danmark.
Kommunerne skal tilstræbe at overtage ukrainere, fire dage efter at de har fået ophold.
Hvis de ikke selv har fundet bolig i Danmark, kan de søge om at få plads på et asylcenter, men uden at søge asyl. Det tilstræbes, at det kan være i nærheden af job eller netværk.
Der er på forhånd et flertal for loven, som ventes endeligt vedtaget onsdag.
Kommunerne har gjort plads til op mod 20.000 ukrainere, men Udlændingestyrelsen regner allerede på nuværende tidspunkt med flere end det.
Det fremgår af lovforslaget, at det forventes at koste 2,2 milliarder kroner i både 2022 og 2023 efter skat og tilbageløb. Det er baseret på, at der kommer 20.000 ukrainske flygtninge.
Langt hovedparten af de penge forventes at skulle bruges hos Udlændinge- og Integrationsministeriet. Udgifterne ses gå til blandt andet "drift og tilpasning af indkvarteringssystemet, aktive tilbud og danskuddannelse, resultattilskud, grundtilskud, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse".
- Udviklingen indikerer, at der kan blive tale om et markant højere antal personer.
- De faktiske afledte merudgifter vil blandt andet afhænge af antallet og sammensætningen af fordrevne personer, der meddeles ophold efter den foreslåede ordning, står der i bemærkningerne til loven.
Siden krigens start har 1085 søgt asyl, men det vides ikke, hvor mange der er rejst til Danmark uden myndighedernes viden. Tallet er fra fredag og opdateres mandag eftermiddag.
Virksomheder har mulighed for at benytte en "turbovurdering" af de ukrainske flygtninges uddannelser. Den ser på niveau, offentlig anerkendelse, og hvad den svarer til i Danmark.
Det opfordrer uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) til.
- Vi skal tage rigtig godt imod de ukrainske flygtninge. Ud over tryghed og sikkerhed skal vi give mulighed for, at man hurtigst muligt kan få en hverdag op at stå igen, siger han i en pressemeddelelse.
Styrelsens vurdering kan bruges både til optag på videregående uddannelser og i forbindelse med job.
/ritzau/