Tyskland er Europas økonomiske lokomotiv, men har samtidig en af de mindst arbejdsomme befolkninger i Europa.
Det afsløres i en ny undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Her kommer Tyskland ind på en næstsidsteplads på listen over, hvor meget befolkningen arbejder - kun undergået af Belgien.
"At Tyskland på en gang ligger i bunden af listen og samtidig har Europas stærkeste offentlige finanser viser, at arbejdsudbuddet i et land ikke i sig selv siger noget om finanspolitisk holdbarhed," lyder det fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, der dermed kommer med et overraskende indspark i den hjemlige debat om behovet for øget arbejdstid.
Danmark i midten
Målingen viser gennemsnittet for hvor mange timer, alle mænd og kvinder mellem 20 og 74 år lægger på jobbet. Når man fordeler arbejdet ud over 365 dage om året, så arbejder tyskerne i snit bare lige over 2,5 timer om dagen.
Letland, Litauen og Estland i toppen. Letterne og Litauerne arbejder lidt over fire timer om dagen.
Danmark kommer ind i midten af feltet med lidt over tre timer - på linje med størstedelen af de europæiske lande, blandt andet Polen, Finland, Spanien og Frankrig.
Altså omkring 180 timer mere om året end tyskerne.
Tyske kvinder arbejder mindre
Det er særligt de tyske kvinder, der er med til at holde den tyskernes gennemsnitlige arbejdstid nede.
De tyske mænd lægger nemlig 3,2 arbejdstimer - lige som de danske mænd. Men de tyske kvinder arbejder i gennemsnit kun halvanden time om dagen, fordi mange går hjemme eller er på deltid.
Chefkonsulent Thomas Q. Christensen fra Dansk Industri (DI) fortæller, at det især en række skrappe reformer i Tyskland, der har sikret landet en stærk økonomi. Samtidig har tyskerne ikke krav på de samme velfærdsydelser som for eksempel danskere.
”Den tyske økonomi også har været svag i mange år, især efter genforeningen, men med en lang række arbejdsmarkedsreformer, har de senere år ført Tyskland tilbage på sporet,” siger han.
Derfor er kvindernes lavere erhvervsdeltagelse heller ikke i sig selv et problem, mener Thomas Q. Christensen.
”Det tyske velfærdssamfund er skruet helt anderledes sammen end det danske. Tyskerne kan ikke trække de velfærdsressourcer fra samfundet, som vi kan. Arbejdsudbuddet siger kun noget om, hvor meget, der skal til for at skabe velstand,” siger han.