Pandemien med coronavirus er "igen under kontrol" i Tyskland takket være en måneds nedlukning af landet.
Det siger den tyske sundhedsminister, Jens Spahn.
De restriktioner, der betød, at folk skulle holde sig hjemme "var vellykkede", fortæller han på et pressemøde fredag.
- Udbruddet er i dag igen under kontrol.
- Antallet af nye rapporterede smittede flader ud. Vi ser en lineær stigning og ikke den dynamiske, eksponentielle stigning, som vi så i midten af marts, forklarer Spahn.
Ifølge Johns Hopkins University i USA, der globalt følger antallet af smittede og døde med Covid-19, så er 4093 personer døde med coronavirus i Tyskland. Godt 138.000 er registreret smittet.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP