Af Ulla Dubgaard - uldu@avisen.dk

For nyligt, fik journalist Tyge Pedersen en mail fra en pige på 12 år, der havde set et afsnit af magasinet Udefra , der handlede om olieknaphed.
»Hun var lidt bekymret for, hvad der skulle ske med os alle sammen, når olien forsvandt. Om vi så skulle tilbage til ?stenalderen før Matador?, som hun skrev,« siger Tyge Pedersen.

Han glæder sig over, at også de yngre seere har fulgt med i magasinet Udefra , som han har været vært for de sidste otte år. Særligt fordi Udefra var et timelangt program med dokumentarfilm og debat ? skolelærer-tv , som nogle ville kalde det.

Men DR har ligesom andre kanaler i Europa været en tur i moderniseringsmaskinen, og ligesom Udefras søsterprogrammer i Sverige og Holland blev der ikke plads til den aldrende vært med de globale perspektiver i den nye linje.
»Det ægrer mig da, det er klart,« siger Tyge Pedersen.
»Jeg kan da godt se, at det er gammeldags fjernsyn, men det er der nogle, der sætter pris på, fordi det giver tid og ro. Nu vil man ned i kortere tid og have mere tempo og fokus på værterne. Formen betyder efterhånden meget.«

Hvad var det, Udefra kunne, som andre programmer, som for eksempel Horisont, ikke kan?
»Dokumentarfilmene gik i dybden og forholdt sig kritisk til officielle sandheder og noget, vi troede, vi vidste. Fordi vi ikke skulle tage samme hensyn som en nyhedsredaktion, kunne vi godt vælge film, der var lidt mere kantede. Vi kunne samle ting op, der måske var gledet lidt ud af nyhedsstrømmen og gå bag om nogle konflikter, som vi bare følger overfladisk til dagligt.«

Kenneth Plummer har tidligere langet ud efter den skarpe, politiske journalistik, blandt andet på P1. Var det en del af årsagen til, at programmet blev lukket?
»Det tør jeg ikke udtale mig om. Men jeg har da fået mange mails og telefonopringninger, der hentydede til det. Det kan da godt være, at det har været et ubekvemt program. Men det bør jo netop være DR, der laver dem, for de kommercielle laver dem jo ikke. Det synes jeg hører med til en public servicekanal.«

Tyge Pedersen fortsætter med at lave radio- og tvmagasiner på DR med udlandsstoffet i fokus.
»Min store drivkraft er at komme bag billederne fra udlandet. Det er jo et meget alsidigt stofområde, og det er og bør ikke være en niche, for verden kommer os jo ved.«

Er udlandsstoffet blevet en niche i dansk journalistik?
Ja, der er sådan set ikke meget udsyn. Det er for navlepillende. Man skal se tingene i det perspektiv, de hører hjemme i, og ikke bare om der har stået en dansk turist i nærheden. Mest grotesk var det med tsunamien. Der handlede det bare om de danske turister, der befandt sig i Phuket, mens 300.000 mennesker blev dræbt. Det er ren provinsialisme.«