Debatten om, hvordan regeringens kontanthjælpsloft virker, har raset, siden det blev indført. I januar sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at 16.700 færre danskere er på kontanthjælp på grund af loftet.
Men renset for konjunkturer og flygtningetilstrømning er effekten snarere, at 600 kommer i job på sigt, har beskæftigelsesministeriet konkluderet.
- Det vil sige, at 17 børn ryger under fattigdomsgrænsen, hver gang én voksen kommer i arbejde. Den pris er alt for høj, siger Karsten Hønge (SF), der i dag havde indkaldt til samråd med børneminister Mai Mercado (K) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).
- Fattigdom i barndommen er en tatovering, du ikke kan fjerne så let senere i livet. Der er øget risiko for at ende på førtidspension, hvis du er vokset op med fattige forældre, lyder det fra SF'eren.
Tvivl om ministeriets regnestykke
Men kritikken prellede af på de to ministre. Det handler nemlig ikke kun om job-effekten, fastslog beskæftigelsesministeren:
- For mig er kontanthjælpsloftet også et spørgsmål om, hvad der er ret og rimeligt. Når folk tager et arbejde, skal de kunne mærke det. Det er kun rimeligt overfor det arbejdende fællesskab, lød det fra Troels Lund Poulsen (V) på samrådet.
Ministeren understregede flere gange, at der er nye undersøgelser på vej af job-effekten. Den borgerlige tænketank Cepos har tidligere kritiseret ministeriets konklusioner. Cepos mener, at der er fejl i ministeriets metode, og at langt flere end 600 kommer i arbejde som følge af kontanthjælpsloftet.